• Norwegian Bokmål
  • English
  • HJEM
  • Energipsykologi
    • Hvad er energipsykologi?
    • Energipsykologi – bogomtale
    • Artikler om energipsykologi
    • Energipsykologiske links
  • Meditation
    • Hvad er Integral Meditation?
    • Integral Meditation – De syv meditationsveje til sjælen – Bog
    • Artikler om integral meditation
  • Psykosyntese
    • Hvad er Psykosyntese?
    • Psykosyntesens Sjæl – bogomtale
    • Videoer
  • Artikler
    • Intro til Psykosyntese
    • Roberto Assagioli interviews
    • Diverse Assagioli artikler
    • Psykosyntese og psykoterapi
    • Psykosyntese filosofi
    • Psykosyntese og Selvet
    • Psykosyntese og Undervisning
    • Psykosyntese og Viljen
    • Psykosyntese øvelser
    • Ordbog
  • Produkter
    • coachinguddannelse
    • Foredrag
    • Kurser
    • Seven Types – Business Coaching
    • Webshop
  • Blog
    • En energiarbejders dagbog
  • JivaYou
  • Om

Kenneth Sørensen

Energipsykologi, meditation og psykosyntese - artikler, bøger, videoer ...

  • Ordbog
  • Sitemap
  • Webshop
  • Søg
Du er her: Hjem / Energipsykologi / Energipsykologi: Kunst og kreativitet og deres energitype farvning

Energipsykologi: Kunst og kreativitet og deres energitype farvning

01/06/2017 af sorensen kenneth Skriv en kommentar

Table of content

  • 1 Den dynamiske energitype og dansen
  • 2 Den sensitive energitype og musikken
  • 3 Den mentale energitype og litteraturen
  • 4 Den kreative energitype og dramaet
  • 5 Den analytiske energitype og malerkunsten
  • 6 Den dedikerede energitype og sangen
  • 7 Den praktiske energitype og arkitekturen
  • 8 Sådan kan du komme videre med energipsykologi

De forskellige kunstformer, dans, musik, litteratur … er udtryk for bestemte typer af livsenergier og de psykologiske kvaliteter som energityperne, hver især giver.

Af Søren Hauge


Kunstens verden er især den kreative energitypes hjemmebane, men det er klart, at hele den samlede palet af energityper selvfølgelig spejler sig i dette felt. Det kan belyses på mange forskellige områder. Her vil der blive givet et eksempel ved at nævne særlige discipliner, hvor hele spektret kommer til udtryk. Hver eneste kunstform har en stor spændvidde og kan yderligere inddeles i varianter og underpunkter med særlige præg. Vi tager derfor hovedsageligt afsæt i helt overordnede tendenser og giver nogle korte eksempler på varianter.

Energipsykologi og kunst og kreativitet

Den dynamiske energitype og dansen

Dansen er et levende udtryk for den dynamiske energitype i kunstnerisk udtryk. Dans er netop kendetegnet ved at være dynamisk bevægelse, hvor kroppen udfolder sin kraft på en mangfoldighed af måder. De utroligt varierede genrer inden for dans spænder over et spektrum af stor forskellighed. Moderne dans er i fortsat udfoldelse på eksperimenterende måder. Gymnastisk dans viser akrobatiske muligheder, mens folkedans følger regler for fælles samspil. Kampsportsformer har danseelementer, tempeldanse beskriver guddommelige kræfter i aktivitet, og former som break dance, river dance, tango, ballroom, ballet, disco, stepdans, latinske danse, salsa og hip hop har hver deres vidt forskellige genrer. Men de har alle det til fælles, at de på dynamisk og rytmisk måde bringer kroppen og energien i bevægelse ud fra et givet formål og en valgt metodik.

Kunstens verden er især den kreative energitypes hjemmebane, og hele den samlede palet af energityper spejler sig i dette specialiserede felt.

Den sensitive energitype og musikken

Musikken er en tydelig udtryksform, som på kunstens område relaterer til den sensitive energitype, netop fordi dens vibratoriske natur fremmer en sensitiv udvidelse af bevidstheden. Igen er det givne spektrum enormt og rummer store forskelligheder fra de mange kulturers traditionelle musikformer, klassisk, jazz, folkemusik, pop og blues til rock, heavy metal, new wave, country, punk, indie pop, elektronisk, brass bands, march musik, remix, worldmusic, new age, hip hop og et overflødighedshorn af nye musikalske varianter, som konstant morfer og udvikler sig. I alle disse endog meget forskellige udtryksformer er der det til fælles, at musikken berører og især påvirker følelsesmæssigt på en ofte meget sanselig måde. Hvad end det er rytme, melodi eller harmoni, som er i centrum, så er musikken, ofte ledsaget af sang, især en kunstform, der berører os følelsesmæssigt.

Den mentale energitype og litteraturen

Litteraturen er for den mentale energitype, hvad musik er for den sensitive. Evnen til at benytte sproget som kunstform viser en anden facet af kunstens spektrum, uanset om det er i digtning med eller uden versemål, skønlitterære romaner, fortællinger og noveller eller stilistiske udtryksformer via selvbiografi, dannelses- og rejselitteratur, erindringsbøger, fantasy-litteratur, science fiction, essays, krimi, historieskrivning, dramaer eller prosa. Spændvidden er overvældende og vokser konstant. Sprogets evne til at skulpturere med ord og syntakser og dele forestillinger, stemninger og erfaringer med ordet som redskab, udgør en gigantisk verden, ja, et univers i sig selv. Sproget former og definerer, danner strukturer og bygger tankeformer, som gennem forestillingsevnen stimulerer sindet til vækst og indsigt.

Den kreative energitype og dramaet

Dramaet i dets forskellige former, som eksempelvis i teatret, gennem operaen eller i musicals, viser på scenen en udfoldelse af det menneskelige univers, som er den kreative energitypes hjemmebane. På scenen fremvises den menneskelige psykologi fra tragedien til komedien, ligesom der gennem skuespillets medium kan fremstilles konflikter og menneskelige dilemmaer, som vi lærer af og udvikles gennem. Mulighederne for underholdning, provokation, fornøjelse og refleksion er uanede, og om redskaberne er biograf-filmen, gaden, teatret eller musikscenen, så kan intense fortællinger, humor og gøgl, eksistentielle spørgsmål og beretninger om menneskelige skæbner skabe indlevelse og identifikation, kulturel udveksling og identitet, sammenhængskraft og bevidsthedsmæssig stimulering på uendeligt mange måder. Dramaet er eksperimentariet uden grænser.

”Store ting sker, når mennesker og bjerge mødes”. ~ William Blake

Den analytiske energitype og malerkunsten

Malerkunsten er et oplagt område for den analytiske energitype i det kreative felt. Her kan der skabes en nonverbal kommunikation, som stimulerer det visuelle og den billedskabende forestillingsevne. Hvad enten maleriet er naturalistisk, abstrakt eller tilhørende den ene eller anden isme, så nedfælder det en struktur, frembringer en formdannelse eller en krystallisering på lærredet, papiret eller det valgte materiale. Den indfangede form er en struktur, som udtrykker noget, og motivet er en komposition eller abstraktion, der udtrykker en begrebsmæssig eller et intentionelt formål. Resultatet er en indfangning af form, en nedfældning af en intention eller en forestilling. Som i de andre kunstneriske udtryksformer, så har malerkunsten en nærmest uudtømmelig rækkevidde, som omfatter alle energitypers temperamenter og interesseområder.

Den dedikerede energitype og sangen

Sangen, som er tæt forbundet med musikken, er et tydeligt udtryk for den dedikerede energitype i kunstnerisk aktivitet. Hvor musikken er mere universel, så giver sangen et mere personligt udtryk, hvilket illustrerer forholdet mellem anden og sjette energitype. Ligesom de andre kunstneriske udtryk, så er sangens verden enorm og rammer et vidtrækkende spektrum. Korsang, sang i musikgruppe og individuelt sangudtryk giver forskellige virkninger. Gennem det syngende medium kan den personlige længsel, den fællesmenneskelige fortælling, det religiøse sprog og det kulturelle særpræg fremvises. Sangens energetiske udtryk er inderligt, direkte og mærkbart og vækker ofte stemninger og stærke følelser af identifikation og samklang. Det rimende eller poetiske benytter sproget og bringer det ind i musikkens sfære og resultatet er en kommunikation, der kan overskride nationale og samfundsmæssige barrierer.

Den praktiske energitype og arkitekturen

 Arkitekturen er et naturligt udtryk for den praktiske energitype, der forankrer og grundfæster en kunstnerisk, æstetisk og funktionel intention i formbygning. Sammen med den beslægtede udfoldelse i billedhugning og frembringelse af skulpturer, så er det en formfrembringelse, hvor et behov, en opfattelse, fremstår i fikseret, tredimensionel form – en form for inkarnation i stoffet eller formens verden. Der frembringes et håndfast design gennem brug af udvalgte materialer og efter en formgivning, der ofte kræver brug af mange forskellige redskaber og tilblivelsesprocesser. Konstruktionen, bygningen eller det formmæssige design udtrykker i rumlige proportioner, geometri, farver, lys- og skyggevirkninger, det manifesterede udtryk for designerens, arkitektens eller kunstnerens ønske og plan. Det er en formgivning, som kræver koordination af flere elementer, der bearbejdes i tid og rum.

Sådan kan du komme videre med energipsykologi

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om energipsykologi

Læs introartiklen om integral meditation

Gemt som: Energipsykologi

© Artikler fra www.kennethsorensen.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Gem kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

personality profiles

JivaYou’s Personlighedstest

Tre bøger til din personlige og spirituelle udvikling!

energi psykologi
Køb her!

Integral Meditation
Køb her!

Psykosyntesens sjæl
Køb her!
Køb e-bøger

Search

  • Ordbog
  • Sitemap
  • Webshop
  • Søg

Kenneth Sørensen, Ermelundsvej 102, 2820 Gentofte, Tlf. 2513 0502 Email: ks@kennethsorensen.dk web: kennethsorensen.dk


Copyright © 2023 · kennethsorensen.dk · Kenneth Sørensen MA, Psychosynthesis · Informasjonskapsler/cookies