Selvet

Selvet er et centralt begreb, som ofte optræder under forskellige navne som det bevidste Jeg, egoet, det personlige selv og det højere eller transpersonlige Selv.
Her vil vi kort forsøge først at klargøre forskellen på de forskellige definitioner. Douglas Russell beskriver forskellene således:

Indenfor psykosyntese litteraturen er begrebet ”selv”, ”ego” og ”Jeg” ofte blevet anvendt skiftevist. Men leksikale definitioner af disse tre begreber afslører subtile forskelle.
Det er min holdning, at en klar definition af ”ego”, ”selv” og ”Jeg” er et vitalt trin fremad mod en anvendelig psykosyntese teori om Selvet.

Egoet:
Psykosyntesen kan vende sig mod psykoanalysen når den skal definere ”ego”: ”ego” er det aspekt af individet der er tilpasset samfundet. Det består af forskellige funktioner, vaner og forsvar. Det er sammensat af bevidste og ubevidste personlighedselementer.

Det personlige selv:
Det personlige ”selv” kan betragtes som et center af ren bevidsthed i personligheden, hinsides ethvert personlighedselement. Dets opmærksomhed indbefatter de øjeblikkelige sansninger, følelser og tanker, og dets vilje til at vælge. Det er en ikke-vurderende iagttager, der foretager bevidste valg med et helhedsperspektiv for øje. Dette personlige selv bliver beskrevet som en projektion af det Højere Selv i personligheden, og det er overordnet alle personlighedselementer. Det er koordinatoren, dirigenten og personlighedens integrerende center. Ego og ”selv” betegner derfor specifikke tilstande i den bevidsthed der er relateret til personligheden.

Det bevidste jeg:
”Jeg’et” bevæger sig gennem mange bevidsthedstilstande: det er den subjektive fornemmelse af identitet på ethvert givet tidspunkt. Når fx jeg’et er identificeret med den kritiske delpersonlighed, så siger individet: ”jeg er en kritisk person”. Når det samme individ er centreret siger vedkommende: ”jeg er ikke den kritiske person, jeg er et selv, den der er bevidst og den der vælger”. I højdeøjeblikke er jeg’et identificeret med det Højere Selv og siger: ”Jeg er vis og kreativ”. I en tilstand af fuldkommen transcendens af individualiteten kan der opstå en direkte oplevelse af det ”Universelle Selv”: ”Jeg er kosmisk energi”, ”Jeg er Gud”.

Det højere Selv:
Begrebet ”Højere Selv” og ”Universel Selv” betegner specifikke bevidsthedstilstande der transcenderer personligheden.
Det Højere Selv og det Transpersonlige Selv opleves som det højeste og bedste inden i os. Dets bevidsthed er højere bevidsthed og dets vilje er fornemmelsen af formål og retning i livet. Dets opmærksomhed indbefatter individets fortid, nutid og fremtid over en periode af år, tiår, ja hele livsforløbet. Denne erkendelse inkluderer hele personligheden, det overbevidstes kvaliteter og evner og en dyb fornemmelse af forbundenhed med forskellige grupper og menneskeheden.

Det universelle Selv:
Det Universelle Selv opleves som fuldkommen transcendens af adskilt individualitet eller gruppeidentitet. Dets bevidsthed er planetarisk bevidsthed og dets vilje er udfoldelse af det evolutionære mønster i menneskeheden og livet på jorden – det er Universel Vilje. Det er beskrevet som forening med kosmiske kræfter, enhed med et guddommeligt væsen eller som identifikation med hele menneskeheden som en levende organisme i et levende planetarisk væsen. (Citat slut)

Lad os nu gå lidt tættere på nogle andre aspekter af selvet:
Selvet betegner den egentlige kerne i mennesket, der ofte kaldes for iagttageren og vidnet når bevidsthedsaspektet betones og den villende når viljesaspektet betones. Selvet er ganske enkelt det væsen og subjektet, der bor inde bag panden af ethvert menneske og som udtrykker sig gennem bevidsthed og vilje.
Selvet er med andre ord vores sande natur når vi har disidentificeret os fra alle vores falske selvbilleder.

Selvet er altid et udtryk for den samme kerne, men vi har brug for forskellige definitioner når de højere og lavere aspekter af selvet udtrykker sig.
Oplevelsen af det personlige selv – som et “center af ren selvbevidsthed og vilje” kan alle få når de øver sig der i. Der er ikke noget transpersonligt i betydningen unormalt eller højere i denne oplevelse.
Det er en oplevelse af en centreret, forankret, frigjort bevidsthedstilstand, hvor man neutralt og ubundet kan iagttage, sine kropslige sansninger, følelser, tanker, begær, og roller. Det giver mulighed for at handle ud fra et helhedsorienteret perspektiv.

Oplevelsen af det højere Selv findes der utallige vidnesbyrd på. Ofte beskrives disse oplevelser, som en forankring i et center af fuldkommen væren, lyksalighed, stilhed og enhed med altet. Selvet er et udtryk for den bestandige og permanente del af os som aldrig forsvinder.
Det højere Selv er upåvirket af de forhold som det personlige selv og Jeget oplever, og faktisk kan man opfatte dem som en projektion eller en refleksion af det højere Selv.
Man kan betragte Selvet som en tildækket sol, der sender sine lysstråler ned gennem et tæt skydække. Der er lys (det bevidste Jeg) under skydækket, men oplevelsen af den strålende virkelighed i Selvets egen verden er skjult.
Vores Højere Selv er, ifølge Assagioli, en del af det universelle liv, vi alle lever, røres og har vores væren i. Hvor det personlige selv er en projektion af det transpersonlige Selv, så er det transpersonlige Selv en projektion af det universelle Selv.
På Selvets transpersonlige plan oplever vi os som en del af helheden. Vi er bevidsthedsmæssigt i samklang med skabelsen og alle de andre Selv, der findes manifesteret i skabelsen. Selvets virkelighed rummer den dybeste mening med vores liv. Det kan opleves når vi gennem meditation opnår en dyb kontemplation, der afslører hvad formålet med vores liv egentlig er. Disse oplevelser giver den mediterende adgang til selve bevidsthedens kilde.
Denne oplevelse afslører, at der er en vilje større end den personlige vilje, der vil noget i ens liv. Der er med andre ord en højere instans – et større liv – der ønsker at komme til bevidst udtryk i det enkelte menneske. Oplevelsen af dette større, (mening og formål), der meddeler sin ankomst, kan på en og samme tid betyde, at man oplever sin egen ubetydelige størrelse, men samtidig også sin unikke og storslåede natur. Resultatet er ydmyghed og vilje til at tjene dette større liv så godt man nu formår i al sin begrænsethed.