Table of content
Roberto Assagioli beskriver i denne artikel hvordan spirituelle værdier kan integreres i undervisningen uden at det nødvendigvis er i strid med princippet om at adskille religion og undervisning.
Oversættelse Keld Søgård
Introduktion
Emnet uddannelse er af sådan en fundamental vigtighed og er af vital interesse for os alle og
dækker et meget bredt spektrum med alle dets varierede aspekter, at vi finder det nødvendigt at studere det. (selvom det kun er delvise betragtninger). Vi må også træne os i refleksiv meditation på dette emne og især indikere de udviklingsmuligheder og mål, som vi vil koncentrere vores kreative kræfter på.
Det er svært at vurdere de ydre resultater af vores meditation især med hensyn til de videre og langsigtede resultater, men vi må stole på – eller bedre, vi må have en stor tiltro til at sådanne resultater vil fremkomme, da energi følger tanke og tanker dirigeret af viljen og animeret af følelserne er kreative.
Midt i alle verdens begivenheder, som udvikler sig hurtigt omkring os og fra presset og hvirvlen af ydre aktiviteter, må vi huske, at alle synlige materielle begivenheder har en indre årsag stammende fra tankernes forestillingsevne og fra viljens kraft. Hold dette klart i din bevidsthed og lev efter det.
Fasthold accepten af dette og insister på at fremføre de nye former, som skal erstatte de gamle nedslidte former.
Meningen med uddannelse
Det første vi må gøre for at vurdere vores emne (og som må gøres i forhold til alle emner)
er at definere dets sande natur og mening i klare termer, dvs. lave en betydningsmæssig specifikation. Det er især vigtigt at gøre dette, når det handler om uddannelse, så vi kan blive bevidste om elementære misforståelser eller forvirring, som må udryddes.
Uddannelse er ofte blevet betragtet som lig med ”instruktioner” og overførelse af viden og information. Indtil for nylig (og selv nu!) har et flertal af skoler på forskellige niveauer udført dette mere eller mindre åbent. Uddannelse, i dets rigtige betydning, er noget helt andet, noget som er langt mere inkluderende og på mange måder har den helt modsatte betydning!
Instruktion betyder at fylde på, at tilføre noget som mangler, at udfylde et vakuum. Den
etymologiske mening af ordet uddannelse, betyder at uddrage (fra latin ”educere”) at finde eller uddrage noget, som allerede findes i det indre. At kaste lys over det der ligger skjult. At virkeliggøre det der er potentielt og udvikle det. (På dansk at trække dannelse ud af individet, oversætter)
Det betyder også fjerne de omstændigheder der begrænser og fremme vækst i det enkelte individ. Selvfølgelig indeholder uddannelse ligeledes videregivelsen af ideer, men dette skal kun betragtes som det første stadie, som et nødvendigt instrument og ikke som et mål i sig selv!
Begge aspekter er inkluderet i den almindelige forståelse af ordet ”uddannelse” og det skaber derfor ofte misforståelser eller forvirring om begreberne. Det ville derfor være værdifuldt at skelne mellem dem og altid udspecificere den eksakte mening ved for eksempel at skelne mellem ordene ”informativ uddannelse” og” formativ uddannelse”.
Uddannelseskrisen
Skelnen mellem de to betragtninger hjælper os til at forstå ”krisen” som eksisterer i uddannelsessystemet i dag.
Forestillingen om ”at bibringe kundskaber fra det ydre”, opretholdt i et autoritært skolesystem med en kontrollerende lærer, som sikrer programmernes indlæring, er i direkte modstrid med de tendenser, som er under hurtig udvikling i dag.
Den ovennævnte kontrast har frembragt en revolution imod traditionelle uddannelsesmetoder.
Nye metoder, som flytter fokus fra læreren til eleven, er udviklet og taget i brug.
Psykoanalyse med dets vægt på det skadelige i fortrængning og kritik har også bidraget væsentligt til denne radikale ændring. Derfor er der kommet store forandringer, børn og unge mennesker bliver i dag behandlet med større forståelse og får bedre muligheder for at udvikle sig frit. Revolutionen på uddannelsesområdet er dog gået for vidt (som det næsten altid gør med revolutioner) og i visse tilfældet kammet over i den anden grøft. Eliminationen af al disciplin,
alle regler, al hjælp fra lærerens side, har været til stor skade, nogen gange direkte katastrofalt både når det gælder i familien og i skolen. Anarki, forvirring, mangel på selvdisciplin og voldelig
opførelse har været nogle af virkningerne. ”Reformatorerne” er blevet mest overrasket over det faktum, at frihed uden grænser har vist sig at være unaturligt og de har, måtte erkende at selv børnene ikke ønsker det og ofte selv beder om præcise regler, grænser og vejledning, en vis disciplin og mest af alt ”forbilleder” og levende eksempler. Dette faktum burde ikke være så overraskende og det viser sig, at selv voksne ofte finder det svært at leve med frihed og selv om de kæmper for det, egentlig ikke ønsker det. De er villige til at give friheden væk og løbe fra den. Dette paradoks hjælper os til at forstå den nye situation og er godt beskrevet i Erich From`s bog ”Escape from freedom” (Flugten fra friheden) Andre bøger beskriver det samme fænomen.
De dårlige resultater af den overdrevne brug af de nye uddannelsesmetoder, har skabt grobund for en modbevægelse, men det har ikke løst problemerne.
Alle forsøg på at vende tilbage til ”de gode gamle dage” er dømt til at fejle. Både med hensyn til det faktum, at de ikke var gode og på grund af ændringerne i den nye generations psyke og i samfundsforholdene omkring dem. I mellemtiden har det hastigt voksende antal af nye elever, den tumultagtige udvikling af ”masseuddannelse” og obligatorisk skolegang (hvilket er både beundringsværdigt og nødvendigt) givet en mangel på kompetente lærere og skoler. Alt dette forklarer årsagen til den voksende uddannelseskrise, hvor det nye og det gamle er side om side, men ofte i et skarpt modsætningsforhold til hinanden. De meste oplyste lærere har for nylig formuleret nødvendigheden af at finde en ”middelvej” som løsning på problemerne og sat forsøg i værk, som arbejder for dette. Det er en konstruktiv og lovende udvikling. Men for at opnå en fuldstændig tilfredsstillende metode, er det vigtigt at være bevidst om de tendenser, som er i tiden og som mere og mere viser retningen for fremtiden.
Hvad der indtil nu er blevet fremført her, understreger nødvendigheden af at etablere og udvikle en ny udannelsesstrategi for at imødegå fremtidens krav. Men lad os først se på de mangler og fejl, som viser sig mest alvorlige i den nutidige undervisning. Først og fremmest er den overdrevne vægt på den skolemæssige uddannelse/opdragelse et problem og som konsekvens deraf den manglende opmærksomhed på den familiemæssige uddannelse/opdragelse, hvilket giver mange utilstrækkeligheder. Her lægges grunden for den allerede nævnte forvirring mellem ”instruktion” og sand uddannelse og det hænger sammen med den meget svære opgave det er at forestå en fuldstændig tilfredsstillende opdragelse/uddannelse i familien. Dette er forværret af de nutidige samfundsforhold, som ofte frarøver børnene den opmærksomhed som er nødvendig for dem. Dette gør sig især gældende for faderen, som ofte må bruge sin tid og ressourcer på at forsørge familien. Men den dybe forståelse for, at børn ikke kan klare sig uden en tilfredsstillende opdragelse i familiens hjerte og at barnet har en ret til at modtage dette, burde forlede alle forældre til at erkende dette og seriøst forsøge at finde løsninger der tager højde for det.
Den altafgørende vigtighed af de første leveår for udviklingen af personligheden, er nøje beskrevet af psykoanalytikere og er erkendt af mange forældre og lærere. Blokeringer for en positiv personlighedsudvikling forårsages ikke blot af traumatiske oplevelser, som beskrevet gennem det psykoanalytiske arbejde, det samme forårsages, hvis barnet ikke påvirkes med uundværlige værdier som kærlighed, forståelse, opdragelse, vejledning og følelse af tryghed.
Nye tiltag inden for uddannelse
1. Dynamisk undervisning og et positivt livssyn
Den tætte forbindelse mellem disse to trends tillader os at behandle dem samtidig. Begge er drivkraften og tydelig i de ”aktive metoder” inden for den nye uddannelse. De indbefatter:
a) Direkte kontakt med naturen og med levende væsner: jorden, vandet, planter, dyr og tilsvarende aktiviteter, så som at opdrætte og passe dyr.
b) Specielle materialer til pædagogiske formål (Frobel, Montessory, Decroly o.a) eller værktøjer og maskiner til generel brug.
c) Samarbejde om familie pligter og husligt arbejde
d) Udarbejdelse af større projekter (eksempelvis blev en skolebygning konstrueret og bygget ud af træstammer af en gruppe lærere og elever i et bjergrigt område i USA. Arbejdet krævede brug af mange intelligenser og fagområder og ligeledes mange manuelle funktioner.)
e) Gruppeaktiviteter af forskellig slags og træning i selvstyrende skoler og samfund osv. Alt dette kan beskrives som: Learning by doing – education through active training (læring gennem praksis – uddannelse ved hjælp af aktiv træning).
Disse metoder er udtryk for virkelige fremskridt inden for uddannelse og vi forudser at disse metoder vil blive forbedret og udbredt mere og mere som tiden går.
De er i tråd med andre udviklingstendenser der omhandler større syntese og sammenhæng, mental udvikling og vil endda kunne udvikles i endnu højere grad.
Dynamisk undervisning har også en anden effekt. En forandring er nu ved at vise sig inden for undervisning og vil udfordre den traditionelle, urealistiske statiske model. Den vil blive erstattet af den livsopfattelse, at livet er en fortsat modnings- og udviklingsproces. Målet med en teoretisk ”normalitet”, der er accepteret op til i dag og dens ”konforme” resultater vil blive erstattet af en langt større grad af kreativitet, og uddannelse vil blive betragtet som en livslang grænseløs proces.
Dvs. at uddannelsen af en ung person ikke slutter med udgangen af skolen, gymnasiet eller
sågar universitetet, men må fortsætte som en slags selvstudium resten af livet.
De aktive uddannelsesmetoder, der mere levende udfoldes i den dynamiske undervisning betyder ligeledes, at ud over de nævnte fordele, så vil der være en endnu større fordel, nemlig udviklingen af viljen og den rette brug af samme.
Anerkendelsen af at viljen er af yderst vigtighed og det mest direkte udtryk for selvet i personligheden og at dens kraft er vidunderlig, men også kan misbruges og er skyld i mange fejludviklinger, vil betyde at viljen vil få en mere central plads i uddannelsen.
Vi finder i det ovennævnte en af de største kontraster mellem de gamle uddannelsesmetoder og de nye. I et gammeldags autoritært uddannelsessystem blev elevens vilje undertrykt af læreren og eleven skulle være lydig mod selv samme. Lydighed var af afgørende vigtighed. Det er unødvendigt at fremhæve de negative resultater ved dette og det er i dag umuliggjort, da ingen elever blandt den nutidige ungdom ville acceptere det!
Eleverne vil søge vejledning og samarbejde (og lærere må være parat til at give dem det med kompetence) og de kan overtales til at ændre holdning, men mange afviser med rette en blind lydighed.
Uddannelsen af viljen forudsætter en klar opfattelse af hvad viljen er og af dets forskellige stadier.
1) Fremkaldelsen af viljen
2) Dens rette anvendelse
3) Dens vise og effektive anvendelse gennem forskellige teknikker
Speciel opmærksomhed vil blive givet til udviklingen af ”viljen til det gode” og ”viljen til at tjene”
Mental udvikling
Dette betyder ikke blot en kvantitativ forøgelse i mental aktivitet, men refererer til forskellige måder at bruge sindet på, som er en kvalitativ forbedring.
Indtil for nylig var dette kun et privilegium for et fåtal af filosoffer og videnskabsmænd, men nu hvor det er begyndt at blive mere almindeligt udbredt er det vigtigt, at det er en fyldestgørende viden som i højere grad optages og bruges inden for uddannelse .
Sindets mange aktiviteter kan kort beskrives således:
1) Sindets første funktion er at sammenfatte de sansemæssige indtryk så individet kan have en intelligent oplevelse af den såkaldt ydre verden. I den hensigt kan sindet betragtes som en slags 6. sans, en fornuftsmæssig sans, der koordinerer og fortolker indtrykkene fra de 5. andre sanser.
2) Den anden funktion er at samle information og høste frugterne af menneskehedens erfaringer og optage den kulturelle arv fra fortiden. Dette mål nås gennem studier og denne form for viden var tidligere tiders mål for undervisningen.
3) Den tredje og højere form for mental aktivitet er den som forarbejder de foregående indtryk, koordinerer dem, drager konklusioner og anvender dem; dette bliver kaldt at tænke eller reflektere.
4) Sindets fjerde funktion er at være modtagelig overfor intuition; at forstå og tolke den med nøjagtighed og formulere den præcist.
5) Den femte funktion er at være kreativ. Den dynamisk og kreative energi som kommer af tankens kraft og som for nylig er genopdaget, er ved at blive mere og mere kendt og udbredt, men bliver mest brugt til personlige formål. (opnåelse af succes og rigdom osv.)
Et af formålene med den ny tids undervisning er at træne individet i teknikker, som leder denne kraftfulde energi mod konstruktive formål og til at tjene menneskeheden.
Samarbejdet mellem sindet og de andre psykologiske sanser, impulser, følelser og forestillingsevne er langt fra tilfredsstillende og frembringer alvorlige problemer for undervisningen.
For hovedparten af menneskeheden er sindet underordnet impulser og følelser, og det anvendes til at retfærdiggøre dem og til at nå deres mål. Man kan i disse tilfælde sige, at sindet tjener begæret.
Før eller senere vil det utilfredsstillende og katastrofale samarbejde provokere en krise, som enten forårsager langsomme eller hurtige forandringer.
Sindet vågner i individet til en forståelse af den sande natur og sindets forhold til og virkninger på impulser og følelser. Han /hun bliver bevidst om de forvrængninger af realiteterne og illusionerne forårsaget af dette og de fejlagtige bedømmelser og handlinger skabt på grund af dette.
Det er sandsynligt at to resultater fremkommer på baggrund af denne erkendelse.
Den første, som vi betegner ”god”, leder til udviklingen af objektivitet og til den intellektuelle
ånd som kendetegner videnskaben.
En af de nylige fremskridt er udviklingen og raffineringen af de videnskabelige metoder i henhold til de ny videnskabelige erkendelser.
Det andet resultat er ikke ønskværdigt. Det er en undervurdering af følelserne, sanserne og forestillingsevnen, som leder til en mental stolthed, ensidighed og fortrængning som kendetegner den ”arrogante intellektuelle” type.
Uddannelse må have to mål i relation til sindet. At udvikle og fremme dets aktive brug og at etablere de rigtige proportioner samt at udvikle et konstruktivt samarbejde med de andre aspekter af mennesket.
Det vigtigste er den harmoniske sammenhæng mellem intelligens og kærlighed, ledende frem mod kærlig forståelse og udviklingen af visdom.
Ekstroversion (udadvendthed)
Det er ikke overraskende, at denne tendens, der favoriseres over alle andre karakteristika i vores tid, er fremherskende på en overdreven måde og har fået ekstreme udtryk i mange tilfælde.
Den intensitet hvor ved der stræbes efter personlig succes, velstand, høj social status bliver overdrevet. Den overdrevne vægt der bliver lagt på at fremskaffe materielle ting og skabe ekstrem støj af enhver slags, den unødvendige effektivitets- og tempo mani, alle disse kendsgerninger producerer stress og alvorlig ubalance og er en af grundene til de psykiske, fysiske og nervemæssige ubalancer i vores tid. Ligeledes skaber det sociale konflikter og er medvirkende til et moralsk og spirituelt forfald. Dette kan anskues som en af vores tids mest alvorlige problemer.
Det er specielt i dette felt at uddannelse må udgøre et konstruktivt og udlignende arbejde. Alle tilrådigstående midler må anvendes til at uddanne unge mennesker til et simpelt liv, et som er i harmoni med naturens og livets rytme og med deres egen harmoniske vekslen mellem aktivitet og hvile. Opdagelsen af og værdsættelsen af den indre virkelighed vil blive udviklet med en tilsvarende insisteren. Dermed kan man hjælpe de unge mennesker med at erobre og udvikle den indre psykologiske og spirituelle verden ved at lære dem at anvende nyttige metoder og træne dem i brug af disse.
Det første skridt (et forholdsvist nemt) er at undervise i menneskets indre opbygning, så de kan lære sig selv at kende, først som mennesker, siden som unikke individer med specielle egenskaber og gaver. Undervisningen kan ske ved tilførelse af to væsentlige punkter til dagens undervisning.
1) Psykologi, videnskaben som studerer mennesket i dets helhed, bør indtage den naturlige plads i al undervisning i alle former for skole og uddannelse. Undervisningen kan påbegyndes i de tidligste år tilpasset alderstrinnet.
Den almindelige interesse alle har for sig selv gør ham/hende modtagelig for den mulighed at lære sig selv bedre at kende. Den tydelige brugbarhed af disse teknikker til at eliminere konflikter og frustration i sig selv og mellem hinanden vil gøre eleverne modtagelige og accepterende over for en undervisning og træning i brug af psykologiske værktøjer.
2) Ikke mindre attraktivt og interessant for unge mennesker er muligheden for at lære metoder, som gør dem i stand til at udnytte deres psykologiske kapaciteter på en kreativ måde og opdage og udvikle deres egne latente gaver.
Mange af disse teknikker kan læreres og praktiseret i skolerne. Blandt de vigtigste er dem som omhandler de forskellige stadier og typer af meditation; koncentration , visualisering, refleksiv meditation osv.
Forening og syntese
Der er ofte en skarp konflikt mellem tendenser som forening og syntese og dem skabt af individualisme, separatisme og aggressivitet. Situationen er kompliceret af den kendsgerning at bestemte karaktertræk, især den positive (aktive eller dynamiske) indstilling, favoriser individuel selvhævdelse. Dette hjælper med til at forstå nogle af kontrasterne som eksisterer i denne nuværende periode af overgang og forvirring. To modsatrettede tendenser kolliderer på mange måder i individet.
Selvhævdelse i modsætning til konformisme som svaret på hvordan man opnår værdsættelse og succes i verden.
Selv de såkaldte ”anti-sociale” typer danner grupper. (ungdomsbander, kriminelle organisationer) Forskellige grupper dannes i enhver nation og nationer grupperer sig, men disse grupper er ofte separatistiske og er i indbyrdes konflikt. Alle disse grupperinger bidrager til den nuværende tilstand af indbyrdes agitation og manglende følelse af sikkerhed og til de mange konflikter i et hvert område. På trods af dette er idealet om syntese i en forenet verden så stærkt, at det har inspireret til mange aktiviteter, som har det mål at skabe fred, mellemmenneskelig forståelse og internationalt samarbejde.
I forhold til denne verdenssituation må uddannelsen indtage en beslutsom rolle og udføre tre store opgaver:
1) Eliminer, eller i hvert fald formindsk separatismen, de kamplystne og aggressive impulser og alt som styrker og forøger dem.
2) Aktiver og støt tendenser mod syntese blandt unge, i familien, i skolen og i samfundet.
3) Fasthold opmærksomheden mod fejlagtige manifestationer af individualismen og modvirk dem.
Psykosyntese i uddannelsen
De ovennævnte tendenser og især tidens tegn på forening og syntese favoriser psykosyntese i uddannelsen. Det har to aspekter og områder for handling.
1) Individuel syntese (intrapersonel psykosyntese)
2) Syntese mellem forskellige personer(interpersonel psykosyntese) og syntese mellem forskellige grupper (gruppe eller social psykosyntese)
A) Individuel Psykosyntese kombinerer to hovedprincipper og mål.
1) Integrationen af personligheden, som er:
a) Udvikling af alle personens psykologiske funktioner i velafbalancerede proportioner (sanser, følelser, tanker, forestillingsevne , intuition , vilje osv.) Dette kræver en træning og aktivering af underudviklede funktioner og kontrol med overudviklede funktioner. Det skal bemærkes at kontrol ikke betyder undertrykkelse, men blot viis beherskelse og brug.
b) Koordinering og organisering af disse funktioner til en harmonisk aktivitet. Speciel opmærksomhed skal gives til genoplivning af eksisterende kvaliteter og energier fra det overbevidste område og selvets rette anvendelse af dem.
Dette er i overensstemmelse med den brede og inklusive opfattelse af det ”spirituelle”. Værdien af det spirituelle er unødvendigt at forklare, men udviklingen og brugen af det er nødvendig af mange årsager.
Først for at udfylde tomrummet efter de institutionelle religioners forsvinden og deres doktriner. For det andet for at dokumentere eksistensen af en indre inspirations kilde til rådighed for alle. Til sidst og ikke mindst for at give en gyldig og videnskabelig fortolkning af religiøse, æstetiske og illuminative oplevelser.
2) At opdage og opnå bevidsthed om det indre center af selvidentitet og den aktive anvendelse af dens kraft, især ved hjælp af den vigtigste kraft – viljen for at opnå indre integration og for at skabe effektiv ydre handling.
Dette center bliver først erfaret som et personligt, bevidst selv, men senere bliver det erkendt som en refleksion af det højere spirituelle Selv, altid tilstede, selvom man ikke er bevidst om det som toppunktet af det overbevidste niveau.
B. Interpersonel Psykosyntese
Individet er ikke isoleret, men relaterer til andre individer, grupper og til hele menneskeheden gennem mange vitale forbindelser. Dette er sandt, selv om disse forbindelser måske ikke er bevidst eller benægtes af egoistiske og separatistiske holdninger. Dette er af afgørende vigtighed og bliver bestyrket af at disse relationer udvikles så hurtigt i dag.
En karakteristisk udvikling i vores samfund i dag er den enorme udvikling i kommunikation
og den efterfølgende forøgelse af samarbejde mellem enkelt personer og grupper. Dette betyder større samarbejde, men ligeledes flere muligheder for konflikter. Denne udvikling med nye former for kommunikation bevirker, at der er opstået et behov for en ny videnskab, videnskaben om menneskelige relationer, som er en ny speciel teknik.
Hvis det var vores hensigt at skrive en afhandling om uddannelse , ville det følgende fylde betydelig mere, men vi har ønsket at begrænser det til kun at være en introduktion, hvor i vi undersøger nogle udvalgte områder inden for undervisning, hvor af nogle allerede bliver brugt.
Uddannelse og opdragelse i familien
Behovet for uddannelse og opdragelse i familien og dets afgørende betydning for barnets sunde udvikling har jeg før været inde på. Dette er en ekstrem vigtig faktor, som alle forældre såvel som fremtidige forældre bør overveje alvorligt. De bør forberede sig seriøst på at påtage sig det ansvar og de pligter som det medfører.
De mest sandsynlige vanskeligheder vil hænge sammen med den udvikling alle sociale grupper gennemgår og som igen er en del af den generelle kritiske situation som menneskeheden gennemlever.
I gamle dage blev familien sammentømret og styret med autoritet. De positive kvaliteter i dette var, at der var stor kærlighed familiemedlemmerne imellem og en grad af opofrelse som inspirerede forældrene. Men denne kærlighed var ofte ikke oplyst, den var besiddende og jaloux og relationer til andre var for det meste karakteriseret af gruppeegoisme og var derfor udtryk for separatisme. Den moderne udvikling har frembragt forandringer i denne struktur og i familiens sammenhold og har løsnet båndende mellem familiemedlemmerne, nogen gange nærmest opløst dem.
Årsagerne til dette er mangfoldige, såvel samfundsmæssigt og psykologisk. Den aktive og udadvendte tendens frembringer en stærk centrifugal kraft, som tvinger mange familiemedlemmer ud af fællesskabet. Faderen er ofte optaget af sit arbejde og andre udvendige aktiviteter ofte i en grad som nærmer sig udmattelse. Moderens engagement i job og udvendige aktiviteter er ligeledes stigende, mens børnene overlades til skolen og institutioner og deres egne gruppe relationer.
Det er sagt om hjemmet, at det er ved at blive reduceret til en garage! Ligeledes har relationerne mellem kønnene betydet flere kriser, som følge af kvindernes frigørelse fra deres undertrykte roller og deres fuldstændige begravelse i deres pligter som kvinde. Alt dette er positivt, men har ligeledes også sine negative sider når det overdrives og det giver nye problemer.
Lige så alvorlig er generationskrisen mellem unge og ældre. Oprør og konflikter har ikke manglet den senere tid. Forfatteren Turgeniev har beskrevet dette i sin bog ”Far og søn”, men den senere tids udvikling har ofte bragt generationerne ud i nærmest fjendtlige forhold.
Bortset fra alt dette som bibringes gennem opdragelsen (eller burde bibringes) er der et andet fundamentalt problem, uafhængig af tid og sted. Børn er dybt afhængige af den psykiske indflydelse fra forældrenes liv og især af deres indstilling, komplekser og ubevidste konflikter. Mange psykologer og psykoanalytikere har påpeget de ofte skadelige og endog katastrofale følger som børn lider under.
En overbevisende beskrivelse af dette er gjort af Frances G. Wickes i kapitlet ”Forældre indflydelse” i den fremragende bog ”Barnets indre verden (The Inner World of Childhood”
Selvfølgelig kan forældre ikke klandres for at de ikke er fejlfri og forældre kan heller ikke forlange dette af sig selv. Men en seriøs forståelse af disse kendsgerninger og den største opmærksomhed omkring hvilke farer man udsætter barnet for, må få alle forældre til at tage deres ansvar alvorligt og at gøre alt som står i deres magt for at reducere overgrebene til et minimum og hvis det er muligt, at elimineres dem fuldstændigt.
Der er meget de kan gøre. Dybere kendskab til den menneskelige psyke er i dag udbredt og tilgængelig for alle via de mange bøger om psykologi. Det bør være en selvfølge for kommende forældre at sætte sig ind i de basale kundskaber omkring udviklingen af børns psykologi, og metoder til konstruktivt at ændre menneskelig adfærd. Der findes mange gode ikke-tekniske bøger og man kan om nødvendigt søge professionel rådgivning.
Men meget mere bør iværksættes ud fra et langsigtet perspektiv. En uddannelse i forældreskab burde være væsentlige tiltag i forbindelse med undervisningen af teenagere. Der er allerede en sådanne udvikling under opsejling og vi må forvente at det bliver mere udbredt i fremtiden. På samme tid er det et vigtigt krav, at der bliver lagt vægt på dette i fremtidige uddannelsestiltag.
Kun nogle få af hovedpunkterne vil vi nævne her:
1. Prænatal uddannelse
Det er blevet bekræftet at de psykologiske omstændigheder for moderen under graviditeten har en stærk indflydelse på udviklingen af barnet. For eksempel er det blevet påvist at uønskede børn ofte udtrykker selvmordstendenser senere i livet. Derfor bør moderens psykologiske holdning og familieatmosfæren omkring hende under graviditeten være så positive som muligt.
2) Forståelse af barnets sande natur
Troen på at barnet blot er et simpelt og ”gennemsigtigt” væsen kan få en til at tro at børn er lette at forstå. I virkeligheden er det langt fra sådan, hvilke de mange forskellige og ofte modsatrettede teorier omkring børn bevidner. En at de tidligere pædagoger Roausseau
betragtede barnet som instinktivt ”godt”, et naturligt sundt væsen, der ville udvikle sig normalt og harmonisk, hvis blot de blev skånet fra de skadelige virkninger af civilisationen. Andre pædagoger som Montessori har ligeledes, mindre overdrevet, påpeget de iboende positive kvaliteter i alle børn.
En totalt modsatrettet opfattelse havde Freud og andre psykoanalytikere, som gennem beskrivelser af de magtfulde instinkter, konflikter og komplekser i børn er gået så langt, som at beskrive barnet som ” et væsen som på ”mange måder er pervers”
Der er mange bøger og magasiner af varieret kvalitet som beskæftiger sig med barnets udvikling set ud fra forskellige vinkler. Desværre ignorerer nogle af disse dybden og højden i den menneskelige natur på trods af at disse også er tilstede i børn som voksne. I en af disse bøger der er god på visse områder omtaler de tre dygtige forskere end ikke det ubevidste, forestillingsevnen, kreativiteten, viljen og spirituelle oplevelser.
To bøger af høj kvalitet vil jer især fremhæve: ”Inner World of Childhood” af Frances Wickes og ”The Recreation of the Individual” af Dr. Hinkle (New York 1923) hvor specielt kapitlet ”barnet” er specielt konstruktivt.
3) Individuelle psykologiske forskelle
Disse er yderst vigtige og bør gives fuld opmærksomhed. Der er 3 forskellige typer:
1. Psyko-seksuelle forskelle
Disse er større end almindeligvis erkendt og kan iagttages fra den tidlige barndom.
2. Forskellige psykologiske typer (begge disse aspekter er velbeskrevet i Dr. Hinkel`s bog)
3. Den psyko-spirituelle konstitution
De specielle og unikke kvaliteter i ethvert menneske og dets levevej.
4) Indflydelsen fra fremtidens karakteristika
Nutidens børn og unge er anderledes end voksne i dag, da den indflydelse som nutidige børn er udsat for er væsentlig anderledes en den nutidens voksne opvoksede under. Dette faktum bør tages alvorligt.
Mange af de ”nye” aktive uddannelsesmetoder som nu bruges i de bedste progressive skoler, må støttes og på passende vis anvendes af de voksne både før og efter skolealderen nås, sammen med de skolemæssige uddannelsesmetoder.
De specielle og essentielle elementer i en familiopdragelse er:
a) Kærlighed
Det virker naturligt at elske sine børn, men at elske sine børn på den rette måde er noget som er ekstremt svært. Vi må frigøre os fra den udbredte illusion, at det er nok at elske og se i øjnene, at der er mange former for kærlighed. Nogle er skadelige og endda destruktive. Besiddende kærlighed, jaloux kærlighed, bekymret kærlighed har haft og har katastrofale konsekvenser.
Hovedpligten for forældre er derfor at udvikle og lære den svære kunst at elske på en vis måde.
b) Indirekte uddannelse
Der er et paradoks i familieopdragelse, som forældre bør være opmærksomme på. Den mest effektive opdragelse og påvirkning foregår ikke ved den direkte og belærende opdragelse, men gennem den ”psykologiske stemning”, som gennemtrænger hjemmet. Børn lærer ved at iagttage de voksnes ”levende eksempel”. Dette er ofte blevet betonet og kræver ingen forklaring. Men det er nødvendigt at påpege at accepten af dette princip ville skabe en revolution, hvis dette faktum blev praktiseret således at opmærksomheden flyttes fra hvordan børnene opfører sig til hvordan de voksne opfører sig! Dette er den logiske konsekvens af den kendsgerning, at forældrenes indre holdning og adfærd skaber den ”psykologiske atmosfære” og gør dem til ”eksempler” eller ”forbilleder” der uundgåeligt betinger børnene.
Den indirekte uddannelse og opdragelse beder forældre om at:
Undgå alle former for irritation, depression, frygt og andre negative tanker og følelser i nærheden af børnene. Alle bitre diskussioner mellem forældre bør elimineres.
Undgå at ”projicere” sine egne negative og aggressive følelser over på børnene.
Disse ting er svære krav til forældrene, men alle forsøg på at føre det ud i livet er sand kærlighed, en kærlighed som hviler i det rette motiv og styrke.
Et andet resultat af disse forsøg på følelseskontrol og selvdisciplin er den store godgørende virkning på en selv! Det paradoksale, set ud fra dette synspunkt, er at børnene tvinger forældrene til at opdrage sig selv!
Man kan tilføje, at hvis atmosfæren i hjemmet er præget af vis kærlighed, så vil relationerne familiemedlemmerne i mellem være reguleret af forståelse, tålmodighed, lattermildhed og ordnede aktiviteter. En ting, som forældre må forstå er, at såkaldt ”uartighed” hos børnene ofte er et produkt af urimelige og unaturlige forhold, som især er ubredt i de store byer. Børnenes fratages den direkte kontakt med naturen og mangler frihed til at røre sig og få en kropslig udfoldelse, som er nødvendig for en sund udvikling. Alle disse behov bliver mere og mere erkendt og en ny byplanlægning og livsstil vil udvikle sig for at tilfredsstille disse behov. De forældre, som ønsker at bryde igennem til deres børns indre liv, har en endnu sværere opgave med hensyn til forståelse, men de må søge hjælp inden for det ekspanderende psykologiske felt og den udvikling, som må forventes i fremtiden.
Ofte opstår de situationer hvor det er nødvendigt at udvise tålmodighed og imødegå børnenes spontane udbrud med opmærksomhed og uden at de afbrydes af kritik Deres spørgsmål kræver ligeledes præcise og forståelige svar, da de udgør muligheder for at tilbyde vejledning til barnets specifikke og umiddelbare behov.
Munterhed behøver ikke uddybes andet end, at det ikke betyder underholdning og ukontrolleret lystighed. Det er en kombination af harmoni og god humor, kvaliteter som denne tid mangler, men vi må forvente en stigning i disse kvaliteter, hvis der er en sandhed i at glæde vil blive den grundlæggende tone for fremtiden.
Værdien af ”ordnede aktiviteter” er tydelig, hvis vi erkender, at for at træne børn til at være selvstændige, så må de deltage i aktiviteter, som giver dem ansvar og udvikler dem. Det er vigtigt at deltage i nødvendige daglige aktiviteter og det har en værdigfuld udviklingsmæssig
betydning. Pligter i familien får børnene til at føle sig værdifulde og træner dem i harmonisk samarbejde. Disse bidrag fra barnets side skal værdsættes og belønnes.
Disse aktiviteter tilbyder den vise forældre utallige muligheder for at undervise i mange ting. Barnets samarbejde bør gives ret påskønnelse og endog en håndgribelig belønning.
Undervisningsdifferentiering
En misforståelse, som hænger sammen med opfattelsen af demokrati, skaber ugunstige betingelser inden for uddannelsesområdet og derfor må de udpeges og elimineres. Den har sin oprindelse i en fejlagtig opfattelse af ”lighed”, der ligger til grund for det demokratiske ideal. Den sande lighed som demokratiet skulle fostre er at tilbyde lige muligheder for alle uafhængig af køn, race, religion, sociale og økonomiske forhold og ikke den indlysende forkerte ide, at alle skal være ens. Lige muligheder for alle udgør selve essensen i social retfærdighed og bunder i en sand forståelse af at mennesker er forskellige. Denne erkendelse af forskellighed er uafviselig og tydelig for enhver upartisk iagttager og en vigtig del af psykologien (differentiel psykologi) er rettet mod at undersøge det videnskabeligt.
Der er to hovedforskelle:
1. Forskellige typer og psykologisk orientering.
2. Forskellige psykologiske og spirituelle udviklingsniveauer og ”gaver”
Disse forskelle ser ud til at stige på nuværende tidspunkt, men mental udvikling og den aktive dynamiske attitude vil først vise sig hos en avanceret minoritet.
Uddannelse må i høj grad tage disse forskelligheder i betragtning, da de tilbyder et grundlag for en demokratisk vejledning og sikrer det enkelte individ en uddannelse med metoder og niveauer, som svarer til personens udvikling.
Vi vil her kun beskæftige os med den 2. type forskelle (psykologisk-spirituelle), da den frembringer betydelige vanskelligheder. Først er det ikke let at definere og beskrive et barns eller en teenagers udviklingsniveau og for det andet er det ikke let at give det præcise uddannelsesmæssige tilbud til de begavede og højtudviklede. Specielle klasser for ”vidunderbørn” møder ofte modstand hos forældre eller det omliggende samfund, autoriteter og politikere, som opfatter det som udemokratisk. På den anden side burde det erkendes af alle, at det er i alles interesse, at disse mennesker tilbydes en kvalificeret undervisning da de (som følge af deres enestående kvaliteter) bliver menneskehedens fremtidige ledere inden for videnskab, politik, økonomi, uddannelse, kunst osv., og derfor bliver førende i skabelsen af den ny kultur og civilisation.
Uddannelse i skolen
De store forandringer, som på nuværende tidspunkt manifesterer sig på alle områder af livet, gør sig ligeledes gældende inden for undervisningssystemet, som er udsat for stor kritik og væsentlige diskussioner. Kompleksiteten i problemstillingen strækker sig fra de generelle basale principper og målene med uddannelserne til tekniske og organisatoriske problemer til bygninger og økonomiske midler.
Vi vil begrænse os til nogle af de basale problemer. Et af hovedproblemerne er, hvordan vi løser konflikten mental udvikling og den aktive dynamiske indstilling (der fremkalder individualistisk selvudvikling og anti-social holdning) på den ene side og tendensen mod forening, der når den overdrives skaber konformitet og påtvungen standardisering. Målet for det vise skolesystem bør være at finde en harmonisk balance mellem disse kontraster og gøre konstruktivt brug af dets højere aspekter.
Den voksende mentale udvikling og aktive dynamiske attitude kræver brug af de bedste metoder fra ”de nye uddannelsesmetoder” for at opmuntre og være retningsgivende for den aktive studerendes selvstændige initiativ.
På samme tid kan tendensen mod større forening være medvirkende til at styrke flere selvstændige gruppeprojekter, hvor der samarbejdes i fællesskab. Meget mere kan gøres, således som det er demonstreret gennem flere uddannelsesinstitutioners succesfulde eksperimenter inden for almen uddannelse.
Der har været forsøg, hvor skolen er organiseret som et selvstyrende miniature samfund med borgmester, dommere, forretninger osv. med læreren som vejleder. ”Scool City Pestalozzy” i Firenze er et sådanne eksempel. Værdien af sådanne eksperimenter er stor og uddanner eleverne til at være selvstændige, sociale væsener som får trænet deres vilje og udviklet deres forståelse for frihed og demokrati.
En anden vigtig faktor er at udvikle en venlig og munter atmosfære i klasserummet og bruge humoren så meget som muligt. Det indlærte skal berøre det ubevidste og derved skabe et stærkt indtryk, som hurtigt kan fremkaldes. Alle kedelige og uinteressante fakta vil blive afvist af det ubevidste og vil ikke blive husket, mens det som bliver indlært på en munter og spændende facon vil blive husket.
En anden nyskabelse af vigtig betydning er indførelsen af faget psykologi for unge teenagere og ældre elever. Videnskaben om mennesket vil og bør blive en af hovedvidenskaberne i fremtiden. Pubertetens indre konflikter, usikkerhed og forvirring, som følge af de genopvakte biologiske og psykologiske energier, vil skærpe interessen for kendskabet til sig selv. Derfor vil læren om menneskets psykologi komme i højsædet, hvis den præsenteres uden at være akademisk og tør, men snarere på den humanistiske måde.
De aktive metoder er specielt velegnede til at undervise i de forskellige psykologiske funktioner.
Øvelser i observation, visualisering, meditation , mental koncentration og kreativt arbejde kan sagtens udføres i klassen. De udgør en god forberedelse for den spirituelle uddannelse.
Spirituel udvikling
Det første som vi må forstå er den rette forståelse for udtrykket spirituel udvikling, særligt i dens videre og mere inklusive betydning. I tillæg til uddannelsens iboende vigtighed og værdi tilbyder en uddannelse baseret på spirituelle værdier en værdifuld syntese mellem vægtningen af humanistisk pædagogik og faglig/teknisk pædagogik (behavioristisk, ovs.). Kritikken af sidstnævnte, den rene faglige undervisning lyder på at være for fokuseret på paratviden og på materiel udvikling til brug for erhvervslivet, mens kritikken af de humanistiske synspunkter går på at være for optaget af fortidige ideer og metoder frem for resultatet.
Der er en stor del af sandhed i begge synspunkter og derfor er det vigtigt at gøre to ting: Først at udskille de eksistentielle og evige værdier – menneskelig og spirituel kærlighed, venlighed, sand skønhed og visdom fra deres historiske oprindelse og fra de traditionelle måder de tidligere er blevet fremstillet. Dette er ikke blot værdier fra en anden tid, men eviggyldige værdier, som kræver en ny og mere tidssvarende præsentation. Dette vil appellere til unges mentalitet, da dette allerede er forstået og indarbejdet i deres sind. Samtidig må det forstås at teknisk/faglig viden ikke er et mål i sig selv og ikke bør gives en egen iboende værdi, men den må ses som middel til mål der overskrider den, som middel til humanitære og spirituelle mål.
På den måde er de ikke modsætninger, men humanistisk og teknisk viden skal integreres i en frugtbar uddannelsesmæssig syntese til udviklingen af det hele menneske.
Spirituel udvikling har to hoved aspekter. Det første drejer sig om meningen med livet, den evolutionære udvikling og dens mål. Dette er langt mere omfattende og med større vidde end normalt antaget. Et antal af nyere videnskabsmænd har påpeget, at evolutionen ikke blot stopper ved den nutidige menneskelige udvikling, men rigtig nok søger mod nye og højere mål.
Meningen og formålet med livet, og det vidunderlige potentiale, som menneskeheden har opnået, kan blive præsenteret i skolen på en alderssvarende måde.
Det andet aspekt af spirituel udvikling vil være at benytte den stigende tendens mod forening og syntese til at udvikle elevernes horisont fra snævre egoistiske betragtninger omkring deres egen person og nation til samarbejde og solidaritet med langt flere grupper i samfundet og verden, indtil hele menneskeheden er forenet.
Med sådanne mål for sinde, bør de studerende blive informeret om de onder, den nød og fattigdom, som ikke blot trives i den tredje verden, men også i høj grad i de store byer. De skal bringes i direkte kontakt med disse omstændigheder, hvor det er muligt. Med den sympati og omsorg de herved føler, vil deres empati udvikles og deres lyst til at ændre på disse urimeligheder og skabe fundamentet for en ny verden vil blive skabt. Der er mange måder at gøre dette på. Information om FN og FAO (fødevareorganisation) og andre humanitære initiativer vil styrke disse bestræbelser. Andre måder er besøg på hospitaler, slumkvarterer eller andre underudviklede områder.
Metoder til spirituel undervisning
Spontane spirituelle oplevelser opleves af børn langt oftere end det erkendes blandt voksne. Deres bevidsthed er åben for alle indtryk og ”oppefra” kommende impulser begrænses ikke af forhindringer, som tilfældet er blandt voksne. Men disse oplevelser er ofte flydende og drukner i barnets bevidsthed i den konstante strøm af andre ofte mindre betydelige indtryk.
Derfor er en af de vigtigste pligter for forældre at give disse spontane oplevelser opmærksomhed og værdsætte deres betydning og opmuntre til manifestation og accept.
Når forældre ikke tager disse oplevelser alvorligt og måske latterliggør dem (som det ofte sker) er den naturlige reaktion for barnet at undertrykke disse og lukke døren for disse højere oplevelser og derved for de højere realiteter.
Teenageren tilbyder de voksne en ny mulighed for at hjælpe. De unge bliver opmærksomme på fysiske, psykiske og følelsesmæssige impulser og kan gennemgå en idealistisk og endog ”mystisk” opvågnen, som føles i kontrast til andre impulser. Dette kan skabe indre konflikter, som kan være svære at håndtere, især hvis de ikke bliver erkendt som det de er, men bliver nedgjort og ignoreret af forældrene. En accepterende og forstående holdning fra forældrenes side kan hjælpe det unge menneske gennem sådanne kriser og hjælpe til en fremtidig spirituel opblomstring.
Andre muligheder opstår når barnet eller den unge stiller metafysiske spørgsmål omhandlende verdens oprindelse, himlen, Gud, død osv. Hvis forældrene er ordentligt forberedte, vil de have de allerbedste muligheder for at give gode svar og understøtte barnets egen søgen efter svar på disse spørgsmål, som vil vokse endnu stærkere i takt med at den mentale udvikling stimuleres.
Mange aktive metoder kan bruges som støtte til denne udvikling.
1. Understøtte fornemmelsen for skønhed i unge mennesker, navnlig den æstetiske skønhed ved de forskellig aspekter af naturen, så som havet, himlen, bjergene, blomster osv.
2. Kultivere glæden ved forundring og beundring
3. Præsentere store personligheder for barnet, personligheder som har bidraget til et spirituelt liv på forskellig vis, så som genier, religiøse personligheder, helte – ikke kun krigshelte- men filosofer, kunstnere, videnskabsmænd og andre som har hjulpet udviklingen af menneskeheden.
4. Sørg for at opmærksomheden rettes mod de indre spirituelle betydninger af religiøse institutioner, symboler, doktriner osv.
5. En viis præsentation og tilpasning af de metoder til udvikling af et spirituelt liv til unge menneskers brug, så som koncentration , afspænding, meditation . For teenagere vil en undervisning i spirituel psykologi fremme forståelsen af deres egen indre spirituelle natur og stimulere udviklingen af deres egne højere muligheder.
Meditation i uddannelsen
En alvorlig mangel i moderne uddannelse er fraværet af brugen af meditation. Vi forsøger derfor at foreslå anvendelse af meditation i forskellige faser af uddannelsesforløbet.
Koncentration
Børn kan umiddelbart virke som om de mangler evnen til koncentration. Men et mere udførligt studie af deres spontane opførsel viser at hvis de gribes af et eller andet eller med forundring betragter noget, så gør de det med en forbavsende og ofte vedvarende koncentration. Den indlevelse et barn betragter insekter eller skyer på, virker overvældende og er velkendt. På moderne skoler bliver det bemærket, hvordan børn studerer undervisningsmaterialet med intens koncentration.
Det er tydeligt, at børn besidder en medfødt evne til koncentration, som kan blive yderligere udviklet og brugt konstruktivt. Da deres sind ofte er mere åbent og fri af personlige bekymringer, klarer de sig ofte bedre en voksne.
Observation
Øvelser med omhyggelig observation må trænes, både som start til meditation og som general nytte i alle aktiviteter og fag. En simpel øvelse er at vise eleverne nogle forskellige objekter, som de får lov at observere en kort stund, for så bagefter at skulle beskrive dem nøjagtigt med form, farve, antal osv. Kipling har en vidunderlig beskrivelse i hans novelle ”Kim” (som indeholder andre psykologiske pointer og eksperimenter med spirituelle dimensioner)
En anden lignende øvelser går ud på at vise eleverne et billede for derefter at beskrive det nøjagtigt. Efter et stykke tid bliver billedet kort vist igen, så de kan medtage, hvad de ikke fik i første omgang og evt. fejl kan ændres. Denne type øvelser bør ligeledes laves skriftligt for at spare tid og træne skriftligt arbejde.
En anden lidt sværere øvelse er selviagttagelse, men unge mennesker kan gøre det og er allerede interesseret i det. Eleverne skal beskrive tanker, følelser, impulser og billeder fra deres indre verden, som spontant opstår i deres ubevidste og bringe det ind i det oplyste bevidstheds felt.
Visualisering
En anden gruppe øvelser er visualisering. Den første og mest simple er med lukkede øjne at ”se” et nummer, som om det var skrevet på tavlen. Man begynder med et enkelt nummer, indtil eleven udvikler sine evner og bliver i stand til at ”se” et nummer for sit indre øje. Man udvider øvelsen hen ad vejen. Andre ting som er egnede til visualisering er, farvede geometriske former (firkanter, trekanter cirkler) og tre dimentionelle former (kubes, pyramider) evt. mere komplekse former, menneskelige figurer og landskaber. Disse øvelser er ligeledes nyttefulde for den studerende, da man umiddelbart selv kan kontrollere resultaterne. En udvidet øvelse for teenagere er at visualisere, hvad man ønsker sig. Se foran sig en model af det man ønsker at blive.
Refleksiv meditation
Observations- og visualiseringsøvelserne forbereder en til videre praksis i meditation på forskellig måde. Den første er refleksiv meditation og den praksis bliver brugt i skolerne uden dog egentlig at blive betragtet som en praksis. Vi bruger den til løsning af matematiske opgaver eller andre opgaver, hvor der kræves refleksiv tænkning. Men udviklet yderligere og systematisk vil det kunne bruges langt videre end tilfældet i dag.
Læreren vælger dagens meditations tema, noget simpelt så som en sten, en blomst eller en blyant. Eleven bliver bedt om at iagttage genstanden med opmærksomhed og derefter reflektere over dets form, dets natur, dets kvaliteter, dens brugsværdi og komme frem med alt det som dukker op i hjernen omkring denne.
Selv her er skriftlige øvelser at foretrække. Man kan skrive både under eller efter forløbet. Alle objekter kan bruges til refleksiv meditation. Teenagere kan med udbytte meditere på reglerne der vedrører: Rette relationer, god vilje og gruppe aktiviteter, som er meget brugbare, simple og nemme at praktisere. Unge mennesker er i stand til at forstå betydningen af ordene og kan forsøge at implementere dem i deres daglige liv. De er tæt knyttet til den nødvendige udvikling mod forening og syntese .
Træningen i refleksiv meditation er en træning i kunsten at tænke. En måde at lære at tænke selvstændigt og originalt og bør opmuntres og trænes både i skolen og i hjemmet.
Refleksiv meditation kan blive stimuleret og trænet ved hjælp af spørgsmål brugt i psykologien.
Det vil være nødvendigt at benytte spørgsmål stillet af den studerende selv, da det opmuntrer til mental aktivitet og hjælper eleven med at løse personlige problemer og tvivl.
Bøn er altid blevet betragtet, som ”hjertets vej”, men bliver generelt opfattet, som værende en handling knyttet til religion. Vi vil nævne bønnen her, blot for at gøre opmærksom på at den hører under ”Loven om spirituel tilnærmelse” og at den kan bruges af alle ligeledes i undervisningen, i grupper, for individer, i familien og i skolen.
Selv i lande, hvor religiøse bønner er forbudt i skolen, fordi der er en skarp adskillelse mellem religion og uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at erstatte bønner med meditation.
Receptiv meditation
Uddannelse har mange muligheder for at benytte receptiv meditation. Det første stadie er stilhed. Dette har ligeledes den fordel, ud over den generelle nytte, at det er en modvægt til den ydre støj omkring os og mangel på indre stilhed, som følge af tiltagende ekstroversion, dynamisk handling og mental aktivitet. Situationen i dag er så tilspidset, at mange unge ikke værdsætter stilhed og ligefrem bliver skræmt af den! Mange unge finder stilhed ubærligt. Mange bidrager derfor til den generelle støj ved konstant musik for fuld udblæsning!
Ikke desto mindre kan man lærer dem at værdsætte stilhed! Dette bliver bevist i Montessori´s skoler, hvor ”praktiseret stilhed” udøves regelmæssigt.
Her bringes et meningsfuldt vidnesbyrd fra Mrs. E. Herman, fra hendes bog ”Creative Prayer”
”… Et stadie af harmoni og balance skal indlæres allerede fra barndommen gennem udførelsen af naturlig disciplin. Vi må erkende at træningen og kultiveringen i stilhed er en vigtig del af sand uddannelse. Børn har i modsætning til hvad det ofte virker som, en formidabel evne til at være stille. Hvis man er i tvivl, så oplev en stilletime i en af Montessori`s skoler. Gardinet er trukket for, signalet er givet og hvert barn sidder med et roligt nedsænket ansigt. Der er fuldstændig stilhed og ikke søvnighed. Det bliver ikke kaldt for meditation, men alligevel sker der det samme som under meditation. Når lærerens stemme kalder på eleverne en efter en, kommer de alle med begejstring i øjnene. Der er noget dybt i deres frydefulde øjne, noget mere end almindelig sundhed og psykisk fred. En mærkelig skønhed, en friskhed som morgengry, præger børnene, en vitalitet og charme udstråler fra børnenes natur. (læs ligeledes M. Montessori ”The secret of childhood”) Hvad man end mener om Montessori`s skolesystem, vil få tvivle på visdommen af disse morgenaktiviteter.”
Receptiv meditation kan praktiseres både i skolen og i hjemmet, som en form for gruppeaktivitet. Når familien står over for et problem eller en konflikt, så har receptiv meditation vist sig at være et nyttigt redskab til at finde brugbare løsninger. Denne metode frigør det personlige element i konflikten og løfter problemstillingen op på et højere niveau, hvorfra intuition via det overbevidste kan strømme ind. Receptiv meditation kan anvendes i klasser med teenagere efter en kort indføring. Det kan hjælpe med til at vække intuitionen , inspirationen og spirituel selvrealisering.
Det højeste mål for meditation er at nå Selvet og undervisningen i spirituel psykologi er en forberedelse til dette. Forældre og lærere vil finde værdi i Selv-identifikationsøvelsen (se www.psykosyntese.dk/a-80/) for at nå frem mod dette mål.
Skabende meditation
Til sidst er der meditationsmetoden skabende meditation. Denne ”indre handling” giver gode resultater og er nødvendig for at afbalancere den megen og overdrevne fokus på ydre aktiviteter. Teenagere kan undervises i dette i en elementær form, mens de mere avancerede former kan studeres på universitetet eller på videregående uddannelser.
At omsætte meditation i hverdagslivet i forbindelse med uddannelse kan endvidere føre til.
1. Etablering af rette menneskelige relationer i familien mellem børn og voksne og blandt børnene selv. Disse relationer er for tiden dårlige i mange familier af grunde som allerede beskrevet. Et andet og vigtigt område er rette harmoniske og konstruktive relationer mellem elever og lærere. Forholdet mellem eleverne indbyrdes giver, selvom det almindeligvis er bedre, ofte en anledning til konflikter mellem individer og grupper, derfor er træning i gruppesamarbejde særlig nyttigt. De højere skoletrin bør tilbyde instruktioner til at praktisere rette menneskelige relationer uden for skolen og i det sociale liv generelt set.
2. Den gode vilje er essentiel i at opnå den rette motivation og er især nødvendig som modvægt mod separatisme og egoistisk brug af viljen . Vi må give det den største opmærksomhed i uddannelsessystemet, først og fremmest gennem hensynsfuld og venlig adfærd over for andre, dernæst som den aktive og dynamisk kvalitet af viljen selv.
Gruppeaktiviteter er rødderne i samarbejdet både i familien og i skolen. Socialt engagement tilbyder et stor felt af handlemuligheder og dette må udøves gennem alle årene i skolen.
Sådan kan du komme videre
Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv
Læs også artiklen Kreativ udtryk i undervisningen.
Gem kommentar