Vækstressourcer i psykosyntesen – udvikling og psykosyntese

Forfatteren beskriver hvilke vækstpotentialer som psykosyntesen retter sig mod at fremkalde og definerer vækstens forskellige dimensioner. Det er en rigtig god overbliksartikel om psykosyntesens forskellige anvendelsesmuligheder.

Af Howard J. Clinebell, Jr. Oversættelse, Britt Jakielski

Kapitel 11 i Contemporary Growth Therapies af Howard J. Clinebell, Jr. Abingdon Press, 1981.

---

1. Introduktion

Psykosyntesen blev udviklet af psykiateren Roberto Assagioli , som blev født i 1888 i Venedig i Italien. Han tog sin medicinske og psykiatriske uddannelse ved universitetet i Firenze, hvor han også studerede filosofi og psykologi. Assagioli var del af den oprindelige psykoanalytiske gruppe i Italien, men omkring 1911 begyndte han at fjerne sig fra Freud og udvikle sin egen tilgang. Han blev ved at ændre og udvikle psykosyntesen indtil sin død i Firenze i 1974. Indtil for relativt nylig var hans arbejde ikke kendt særligt langt uden for Italien. I løbet af det sidste årti er hans bøger blevet oversat til mange sprog, og inden for forskellige dele af verden er der opstået psykosyntese institutter. Her i landet har hans idéer indflydelse på et voksende antal terapeuter og personer inden for det humanistiske udviklingsområde.

Psykosyntesen er en tilgang til healing og vækst, som inkluderer det hele menneske. Det er en af de mest produktive kilder inden for begge koncepter og metoder for vækstorienterede rådgivere og terapeuter. Psykosyntesen er udpræget vækstorienteret. Assagioli siger med profetisk indsigt: ”Kun udviklingen af menneskets indre kræfter kan fjerne de farer, der er forbundet med vores tab af kontrol over de vældige kræfter, som er til vores rådighed, hvor vi bliver ofre for vores egne bedrifter …. Dette er uomgængeligt nødvendigt for at bevare fornuften og endda for selve menneskehedens overlevelse”. (1)

Psykosyntesen er også udpræget spirituelt orienteret. Mange af dens metoder er nyttige til at fremme åndelig vækst. Virkningen af psykosyntesen på den teori og praksis, der ligger til grund for sjælesorgsarbejde, har været relativt tilsidesat, selvom den potentielt er uvurderlig som ressource for enhver spirituelt orienteret rådgiver. Den fulde inkludering af denne tilgang er en af udfordringerne for det fremtidige sjælesorgsarbejde.

Det er først inden for det seneste par år, at jeg har forstået betydningen af psykosyntesen, og derfor tog jeg mig ikke tidligere tid til at udforske denne terapi nærmere. Da jeg gjorde det, var jeg begejstret over dens rigdom og forundret over de mange paralleller til den tilgang, som jeg på det tidspunkt kaldte Vækstrådgivning (Growth counseling).

2. Psykosyntesens indsigter om vækst

I diskussionen om slægtskabet mellem sine synspunkter og Carl Jungs, fremsætter Assagioli sin helhedsopfattelse:

Inden for terapien er vi begge enige om at afvise ”patologien”, koncentrationen på sygelige udtryk og symptomer på en formodet psykologisk ”sygdom”. Vi anser mennesket som en grundlæggende sund skabning, hos hvem der kan opstå en midlertidig forstyrrelse. Naturen søger altid at genetablere harmonien, og hos psyken er syntese-princippet fremherskende …. Terapiens opgave er at hjælpe individet med at transformere personligheden og at forene tilsyneladende modsætninger. (2)

Assagioli værdsætter den måde, hvorpå det intensive studium af psykoanalysens og dybdepsykologiens patologi har udvidet og uddybet forståelsen af den menneskelige psyke. Men han siger desuden:

Den patologiske tilgang har, foruden sine aktiver, også en alvorlig tilbøjelighed i form af en overdreven vægt på de sygelige udtryk og på de lavere aspekter af den menneskelige natur og den deraf følgende uberettigede, generaliserede anvendelse af psykopatologiens fund på det normale menneskes psykologi. Dette har skabt et temmelig trist og pessimistisk billede af den menneskelige natur og tendensen til at anse dets højere værdier og præstationer for et resultat af de lavere drifter igennem reaktionsdannelse, transformation og sublimering. Ydermere er mange vigtige kendsgerninger og funktioner blevet tilsidesat eller ignoreret: intuition , kreativitet, viljen og selve kernen i den menneskelige psyke …. Selvet . (3)

Psykosyntesen bekræfter menneskets naturlige drift i retning af vækst ved at integrere livets højere niveauer. Den kendsgerning, at vækstimpulsen kan blive bevidst hos os mennesker, sætter os i stand til at samarbejde med denne drift og derigennem at accelerere processen med at realisere vores potentiale.

Assagioli accepterede mange indsigter, der stammede fra Freuds geniale udforskning af det ”lavere ubevidste”. Alligevel anså han Freuds forståelse af mennesket for ufuldstændig og utilstrækkelig. Da han i et interview kort før sin død blev spurgt om forskellen mellem psykosyntesen og psykoanalysen , svarede han med en rammende metafor:

I et af sine breve sagde Freud, ”Jeg er kun interesseret i menneskets kælderregion”. Vi forsøger at bygge en elevator, som vil sætte mennesket i stand til at have adgang til alle niveauer i personligheden. Når alt kommer til alt, er en bygning, som kun består af en kælder, meget begrænset. Vi ønsker at åbne terrassen, hvor vi kan solbade eller betragte stjernerne. Vores anliggende er syntesen af alle personlighedens områder. Dette betyder, at psykosyntesen er holistisk, global og inklusiv. Den er ikke imod psykoanalysen og heller ikke mod adfærdsregulering, men den står fast på, at det virkelige behov for mening, for højere værdier, for et åndeligt liv, er lige så virkelige som biologiske eller sociale behov. (4)

Nedenfor vises Assagiolis æg-diagram, som han skabte for at vise forbundetheden mellem de forskellige områder af personligheden: (5)

Assagiolis syn på mennesket er mere komplekst og rigt end Freuds. Som diagrammet foreslår, har det ubevidste tre niveauer. Foruden det lavere ubevidste er der også et mellemste ubevidste , som er tilgængeligt for vores vågne bevidsthed , og et højere ubevidste eller ”overbevidst”. Det højere Selv, vores kreative center og essens, befinder sig i det højere ubevidste. Jeg’et eller selvet i dagsbevidstheden er ikke vores endegyldige identitet. Det er snarere en afspejling af det mere kreative højere Selv. Psykosyntesens primære formål er at gøre vores sande Selv til det forenende center i vores væsen. Ovalen, som illustrerer individet, er analogt til en celles gennemtrængelige membran, som tillader en aktiv udveksling med hele kroppen. Et menneske er i konstant udveksling med det større interpersonlige og transpersonlige psykologiske og spirituelle miljø.

Åndelig udvikling

Psykosyntesen søger at kombinere videnskabens objektivitet med det søgende menneskes passion for religiøs sandhed. ”Spirituel” anvendes i psykosyntesen til at inkludere konkrete religiøse oplevelser, men også de etiske, æstetiske og humanistiske værdier. Psykosyntesen anerkender og respekterer mange menneskers behov for en formel religion. Dens formål er imidlertid at hjælpe mennesker til at berige deres liv igennem direkte åndelige oplevelser.

De grundlæggende vækstressourcer kommer fra det Højere Selv eller det overbevidste . På lige fod med andre terapier søger psykosyntesen at hjælpe mennesker til at anvende deres seksuelle og aggressive drifter på en kreativ måde. Den har desuden til hensigt at hjælpe dem til at anvende ”de kraftfulde overbevidste spirituelle energier, som har en transformerende og regenererende indflydelse på hele personligheden”. Assagioli understregede disse spirituelle energiers betydelige kraft, da han sagde: ”Denne udstrømning kan sammenlignes med stoffets intra-atomiske energi”. (6) Det højere Selvs energier udøver en kontinuerlig tiltrækningskraft i retning af erkendelse af vores højere potentiale.

For Assagioli er den spirituelle vækstimpuls lige så naturlig som det lavere ubevidstes seksuelle og aggressive drifter:

Jeg vil gerne understrege den kendsgerning, at de elementer og funktioner, der kommer fra det overbevidste, så som æstetiske, etiske, religiøse oplevelser, intuition, inspiration, tilstande af my­stisk bevidsthed er faktuelle og virkelige i en pragmatisk betydning …. og skaber forandringer i både den indre og ydre verden. De kan derfor gøres til genstand for observation og eksperimenter gennem brug af videnskabelige metoder …. De kan samtidig påvirkes og anvendes igennem psykospirituelle teknikker. (7)

Viljen, forstået som evnen til at beslutte, til at planlægge og som formål, anses for en nøgleressource i alle psykosyntesens faser. Viljen er en muskellignende del af personligheden, som kan styrkes og udvikles igennem viljesøvelser. Beslutning og handling, styret af en effektiv vilje , er de vigtigste aktiver inden for vækst imod højere integrationsniveauer. Assagioli skriver: ”Viljen er som en orkesterdirigent. Han er ikke selvhævdende, men komponistens og partiturets ydmyge tjener”. (8) Blandt vores potentialer burde viljen prioriteres i vores bestræbelser på både at skabe et mere fuldkomment, integreret selv og en bedre verden. Kun igennem mobiliseringen af viljens kreative kraft kan den menneskelige familie undgå at ødelægge sig selv igennem vores løbske teknologi.

Forestillingsevnen er en anden vigtig vækstressource inden for psykosyntesen. Billeder og symboler er akkumulatorer og transformatorer af de psykologiske energier, som giver næring til al vækst, hvad enten der er tale om terapi, uddannelse eller i anden sammenhæng. Af denne grund har anvendelsen af guidet visualisering en nøglerolle i udøvelsen af psykosyntesen.

Når vi tager vores tidsalders patriarkalske klima i betragtning, i hvilket Assagiolis tænkning blev udviklet, var han bemærkelsesværdigt frigjort i sine holdninger over for kvinder. Han havde en stærk vægt af androgyn helhed i sin forståelse af vækst. Idet han fulgte Jungs tænkning (uden de fleste af Jungs patriarkalske fordomme), hvor han så de ”maskuline” og de ”feminine” dele, sagde han: ”Kun ved at acceptere både de maskuline og de feminine principper, hvor vi bringer dem sammen og balancerer dem i os selv, vil vi være i stand til at transcendere vores rolle og at udtrykke hele spektret af vores latente potentiale”. (9) Han understregede nødvendigheden i vores samfund for kvinder af at være mere involveret i det sociale og politiske liv i den offentlige arena. Han bekræftede kvinders ret til at kombinere den offentlige rolle med de traditionelle familieroller, hvis de ønsker det, eller at give deres fulde energi til sociale og politiske roller. Han talte for et nyt samfund, som hverken er patriarkalsk eller matriarkalsk, men en global kultur, der omfatter mænds og kvinders bedste bidrag. Med let optimisme sagde han: ”Alt dette er inden for vores rækkevidde – og det er ikke kun meget smukt; det er også meget menneskeligt”. (10)

Hvori består modstanden imod vækst inden for psykosyntesen? Vækst kan blokeres af en række kræfter i forskellige lag af psyken. Assagioli pegede på konflikten mellem inerti og behovet for sikkerhed på den ene side, og på impulsen i retning af vækst og eventyr på den anden side. Modstand mod vækst kan opstå som resultat af den måde, hvorpå vores oplevede behov og drifter truer vores gamle sikkerhed. Vækst kan også blokeres igennem en manglende evne til at anvende viljen konstruktivt og igennem overidentifikation med en af menneskets ”delpersonligheder”. Terapeutens eller klientens accept af psykopatologiens traditionelle syn kan begrænse væksten ved at foranledige dem til at ignorere Selvets grundlæggende vækstressourcer …. viljen, forestillingsevnen, kreativiteten. Ydermere kan utilstrækkelige idealer og helte/heltinder mindske aktualiseringen ved at berøve et menneske for det gode livs vækstfremmende mål og modeller.

4. Vækstprocessen

En terapeut indleder psykosyntesen med at fastslå de særlige behov, der stammer fra de særlige problemer, med klienten står overfor. Hvis væksten blokeres af uløste konflikter i det lavere ubevidste, har terapien en analytisk fase, hvor den traditionelle psykoterapeutiske fremgangsmåde kan anvendes. Men analyse – ”En adskillelse af helheden i dele for at forstå beskaffenheden, funktionen og relationen mellem disse dele” (11) er sjældent andet end en mindre del af terapien. Den primære vægt, som ordet ”psykosyntese” foreslår, er syntese – ”en integration, en helhed, en enhed, en harmonisk anvendelse af alle vores potentialer”.

Selvom psykosyntesen har tre faser, behøver faserne ikke i virkeligheden at optræde i rækkefølge eller separat. Ofte er der tale om en frem-og-tilbage eller parallel måde, som afhænger af menneskets unikke vækstbehov. Hvis eksempelvis den indledende udforskning afslører alvorlige etiske og religiøse konflikter, som det ofte er tilfældet, kan disse med det samme tages op i terapien.

Psykosyntesens første niveau er den personlige syntese. Denne fase stiler mod syntese imellem de ”delpersonligheder, der er i konflikt eller konkurrence, omkring det bevidste selv eller jeg (en metode hertil er beskrevet senere i dette kapitel). Det andet niveau, ”spirituel syntese” stiler mod integration omkring Selvet, det højere spirituelle center. Denne proces søger at realisere personlighedens overbevidste potentialer – evnen til mening, værdier, kærlighed, altruisme og til æstetisk, videnskabelig og spirituelkreativitet. Nye kreative energier bliver frigjort i vores liv og forhold i takt med, at syntesen finder sted omkring det spirituelle center. Livets formål, som det forstås inden for psykosyntesen, er at manifestere Selvet så fuldt som muligt i vores daglige liv og forhold.

Assagioli så den åndelige udviklingsproces som ”en lang og vanskelig rejse; et eventyr igennem mærkelige landskaber, der er fulde af overraskelser, vanskeligheder og endda farer”. (12) Forstyrrende kriser er ofte optakt til og er resultatet af åndelig opvågnen. Assagioli så imidlertid også glæden i vækst. Som svar på Maslows efterlysning af en ”glædesteknologi” definerede Assagioli nydelse som resultatet af tilfredsstillelse af ethvert behov, fornøjelse så han som resultatet af tilfredsstillelse af vores ”grundlæggende behov” (Maslows udtryk), glæde fra tilfredsstillelsen af et højere behov. Han sagde: ”Handlinger, der udspringer af god vilje, har rige og til tider forbløffende resultater. Altruistiske, humanitære aktiviteter giver dyb tilfredsstillelse og en følelse af at opfylde vores sande bestemmelse i livet. Som en østlig vismand sagde, ’Verdensopgaver er som glædens ild’.” (13) Selvaktualisering giver os en glædesfyldt fornemmelse af styrke, frihed og mestring. Fuld transpersonlig Selvrealisering, som involverer forbundethed eller identifikation med den transcendente Virkelighed, resulterer i det, som Assagioli kaldte Lyksalighed.

Det tredje niveau i psykosynteseprocessen er ifølge Assagioli transpersonlig syntese. Denne fase har til formål at bibringe os et harmonisk forhold til andre mennesker og til kosmos. Psykosyntesen er helt klart en systemorienteret tilgang. Integrationen eller syntesen af interpersonlige forhold, af individet med grupper, med hele den menneskelige familie og med den spirituelle virkelighed kaldet Gud – alt kan være del af denne tredje vækstfase. Den grundlæggende enhed af disse forskellige forhold forstås som en transpersonlig spirituel enhed. Eftersom mennesker uløseligt lever i forhold, vil ”god vilje” involvere en harmonisering med andres vilje og med naturen. Assagiolis forståelse rummer en inklusiv økologisk vækstbevidsthed:

Selvcentrerethed er særdeles ødelæggende for samarbejdet, uden hvilken et menneske ikke kan leve et fuldgyldigt liv i samfundet. Det samme princip gør sig gældende i menneskets forhold til naturen og universet. Intet menneske kan indtage en arrogant holdning og se sig selv som ikke forbundet med universet. Hvad enten vi bryder os om det eller ikke, er vi del af den universelle vilje og må på en eller anden måde bringe os i samklang med og villigt deltage i den universelle livsrytme. Harmoniseringen og sammensmeltningen af den individuelle og den universelle vilje er et af de højeste menneskelige formål, også selvom det sjældent forstås. (14)

Der er en kraft i rækkevidden af Assagiolis tanker, som jeg finder forfriskende: ”Indre oplevelser er ikke et mål i sig selv, men en teknik til dybere, mere dynamisk og effektiv involvering i og tjeneste over for menneskeheden”. (15) Det er bemærkelsesværdigt, at Assagioli forsøgte at introducere et ”Viljesprojekt” med det formål at skabe god, stærk og transpersonlig vilje til at forbedre forholdet inden for familierne, mellem forskellige racemæssige og religiøse grupper, og mellem nationer. (16) I et nyligt dokument i psykosyntese magasinet beskriver Donald Keys, hvad han kalder ”nationernes syntese”; en proces til at udvikle de planetare værdier og en følelse af globalt ansvar igennem ”planetariseringen af vores bevidsthed”. (17)

Terapeuten spiller en aktiv rolle i psykosyntesens indledende fase og benytter en hvilken som helst metode, som er nødvendig, til at virkeliggøre den dimension af klientens potentialer. Gradvist vil klienten demonstrere et større ansvar, og terapeuten bliver da primært en katalysator i vækstprocessen. I de senere faser overtager klientens højere Selv gradvist terapeutens rolle, som han har stigende bevidsthed om og identifikation med. Det højere Selvs indre visdom anses for den mest værdifulde kilde til vejledning. Når terapeuten er bevidst om dette, giver det (som Robert Gerard påpeger) en følelse af både ydmyghed og håb:

Hvis vi anerkender eksistensen af et spirituelt Selv (med stor ”S”), anerkender vi også som terapeuter, at der hos vores klient (og hos os alle for den sags skyld) er en indre kilde af kærlighed, intelligens, visdom, kreativitet og indre retning og formål …. Det kan være til stor hjælp, hvis terapeuten har en overbevisning, baseret på en direkte oplevelse, om, at uanset hvor forvrænget, forvirret eller syg et menneske måtte forekomme på overfladen, er der et indre center af psykologisk sundhed, visdom, formål, som kan vækkes. (18)

Terapeutens centrale opgave er at hjælpe mennesket til at blive bevidst om og lære at anvende denne indre visdom og kraft til heling og vækst.

Psykosyntesens ikke-hierarkiske og egalitære stil kommer til udtryk i Assagiolis synspunkt om, at det at have en terapeut ikke er af afgørende vigtighed, selvom det er en fordel: ”Psykosyntesen kan anvendes af mennesket selv til at skabe og accelerere den indre vækst og selvaktualisering …. En sådan selv-psykosyntese bør praktiseres af alle, som er beskæftiget med terapi, socialt arbejde og uddannelse (inklusive af forældre)”. (19)

5. Svagheder ved vækstperspektivet

Svaghederne ved psykosyntesen forekommer mig at være relative ubetydelige i forhold til dens mange fordele. Selvom denne terapi har en helt igennem økologisk-systemisk forståelse af vækst, har størstedelen af opmærksomheden inden for psykosyntese kredse været lagt på intra-psykisk vækst. Der har derfor været gjort for få bestræbelser på at anvende psykosyntesen på interpersonlige forhold og på at påvirke samfundets og økosystemets bredere struktur. Heldigvis ser den systemiske vægt ud til at være blevet stærkere i de senere år. Forhåbentlig vil den blive af voksende central betydning for terapeuter, som arbejder på at udvikle psykosyntesens teori og praksis.

Betoningen af viljen løber samme risiko som inden for alle andre vækstteknikker, som lægger vægt på viljens brug. Det er risikoen for at opmuntre til det, som Karen Horney kaldte ”bør og skal tyranniet”. At presse sig selv til høje idealer kan skabe en uhensigtsmæssig frustration og endda desperation. Det er værd at bemærke sig, at Assagioli advarede om denne fare. Da han diskuterede brugen af idealer og handlingsplaner i terapien, understregede han, at disse bør være ”autentiske”, dvs. i overensstemmelse med et menneskes naturlige udvikling. Assagioli så, at en ”ægte idealmodel” kan hjælpe os til at tappe af det højere Selvs ressourcer. Når vi anvender sådanne billeder, vil en sådan model frigøre forandringens energier. (20) Det at komme i kontakt med det højere Selvs visdom antages at forhindre, at vi falder i perfektionismens fælde.

Assagioli synes at underbetone den hårdnakkede modstand for vækst, som findes hos mennesker og i samfundet. Hans entusiasme for viljens vigtighed i væksten fik ham til at underbetone det betydelige omfang af den menneskelige viljes fangenskab (som Martin Luther udtrykte det).

6. Metoder til vækst igennem psykosyntesen

Valget af særlige terapeutiske metoder inden for psykosyntesen finder sted i lyset af det vækstbehov, der opstår hos det enkelte menneske. Jeg vil nu beskrive nogle af disse redskaber, som jeg har fundet nyttige. Jeg vil gerne anbefale, at terapeuten afprøver dem på sig selv, inden de anvendes i rådgivning eller terapi eller i vækstgrupper:

Disidentifikation og Selv-identifikation

Denne øvelse er en måde at identificere sig med jeg’et eller bevidsthedscentret på, omkring hvilken den personlige psykosyntese kan finde sted. Ifølge psykosyntese-teorien er vi domineret af alt, hvad vi identificerer os med. Som mand af middelklassen bliver jeg jævnligt for identificeret med mit arbejde og med at stræbe efter materiel sikkerhed og ”succes”. Når jeg gør det, vil min frygt inden for det pågældende område af mit liv dominere min identitetsfølelse og selvværd. I det omfang, hvormed jeg disidentificerer mig fra mit arbejde, min professionelle rolle og min frygt i forhold til materielle ting, kan jeg i mit indre befri mig fra at være fange af mit arbejde og af ting. Det bliver lettere at se mit job i et mere balanceret perspektiv som slet og ret én vigtig dimension af mit liv og ikke centeret for min identitet eller værdi.

Den første del af denne øvelse er disidentifikation. Læs følgende udsagn i nogle få sætninger ad gangen, luk derpå øjnene og gentag dem stille indvendig. Eller vi kan bede et andet menneske om at læse dem højt sætning for sætning, medens vi gentager dem for os selv. Sid i en behagelig stilling, slap af og luk øjnene.

Jeg bekræfter: Jeg har en krop, men jeg er mere end min krop. Min krop kan opleve forskellige forhold eller sygdom; den kan være udhvilet eller udmattet …. Min krop er mit værdifulde redskab til at opleve og handle i den ydre verden …. Jeg behandler den godt; jeg søger at holde den ved godt helbred …. Jeg har en krop, men jeg er mere end min krop. (21)

På tilsvarende måde disidentificerer vi os fra vores følelser og emotioner (jeg har følelser, men jeg er mere end mine følelser etc.); vores begær; vores intellekt og tanker; vores job; vores sociale rolle (dvs. fader eller moder, mand eller hustru, vores profession); vores forhold; vores problemer. Vi går igennem hele listen og tager et aspekt af vores liv ad gangen. Vi må være bevidste om de aspekter, hvor vi føler os overidentificeret. (Jeg finder denne øvelse virkningsfuld, når jeg bruger for meget energi på en særlig del af min krop, som giver mig problemer – for eksempel, ”Jeg har tænder, og de giver mig ubehag i øjeblikket, men jeg er mere end mine tænder”).

Den anden del af denne øvelse er selvidentifikation. Når vi har gennemført disidentifikationsprocessen, gentager vi følgende:

Hvad er jeg da? Hvad er der tilbage, når jeg fra kernen i min identitet har afskrevet personlighedens fysiske, emotionelle og mentale indhold? …. Det er mit væsens kerne – et center af ren bevidsthed og Selv-realisering. Det er den permanente faktor i det til stadighed skiftende indhold i mit personlige liv. Det er det, som giver mig en følelse af væren, af bestandighed, af indre sikkerhed. Jeg bekræfter, at jeg er et center af bevidsthed. Jeg indser, at dette center ikke blot har en kontinuitet af selvbevidsthed, men også en dynamisk kraft; det er i stand til at observere, mestre, styre og anvende de psykologiske processer i min fysiske krop og i mit sind. Jeg er et center af bevidsthed og kraft. (22)

Hos de fleste mennesker kræver det omfattende øvelse, før vi helt og fuldt oplever dybden af denne enkle øvelse.

At lære vores delpersonligheder at kende

Vi har alle en mangfoldighed af semi-autonome delpersonligheder i os. Transaktionsanalysen understreger Forældre-Voksen-Barn personlighedens sider; gestaltterapien fokuserer på Overhunden kontra Underhunden. Psykosyntesen har identificeret i hundredvis af andre delpersonligheder. Jeg kan genkende mange delpersonligheder i mig selv: Mystikeren, Materialisten, Korsridderen, Sladderhanken, Tvivleren, Legebarnet, Fangen, Klovnen, Drømmeren, Kynikeren, Den gode professor. Så længe vores delpersonligheder forbliver ukendte for os, skaber de indre konflikter og forvirring i forhold til vores følelse af jeg-hed. Det fremmer vores vækst, når vi lærer vores delpersonligheder at kende og udvikler forståelse og sympati for dem. Ved at gøre det kan vores selv lære at styre deres udtryk i overensstemmelse med vores mål og behov. De bliver da vores forbundsfæller og en kilde til berigelse af vores identitet, vores liv og vores forhold. (23) Det følgende er en øvelse til at lære vores delpersonligheder at kende:

”Sid behageligt og slap af. Luk øjnene og træk vejret dybt nogle gange. Visualiser en stor trædør foran dig. På døren er der et skilt, som siger DELPERSONLIGHEDER. Forestil dig, at de alle befinder sig bag døren. Åben nu døren og lad nogle af dine hoved-delpersonligheder komme frem. Iagttag dem blot uden at blive involveret. Vær opmærksom på dem”. (24)

Vælg nu den delpersonlighed , som ser mest interessant ud.

Gå i dialog med den og find ud af, hvordan den er, og hvad den ønsker og behøver.

Tillad nu dig selv at blive den delpersonlighed. Opdag, hvordan det føles.

Vær dig selv igen og vælg en anden delpersonlighed, du gerne vil lære at kende.

Tag den tid, du behøver til at udvikle det bedst mulige forhold til alle dine delpersonligheder en ad gangen ved flere anledninger i udviklingsarbejdet.

Øvelser til at træne viljen

Ifølge Assagioli har viljen seks stadier; (1) Eksistensen af et formål, vi gerne vil nå; (2) Overvejelse af de forskellige mål og deres relative betydning; (3) Beslutning om et vigtigt formål og tilsidesættelsen af andre; (4) Bekræftelse af valget igennem en viljesbetonet bekræftelse af målet; (5) Udvikling af en plan til at nå målet; (6) Styring af udførelsen af planen. Viljen styrkes i takt med, at vi bevidst bevæger os igennem disse stadier.

Prøv nu dette.

Overvej de forskellige mål, du gerne vil opnå inden for den næste uge.

Vælg en, som har høj prioritet, og som er opnåelig.

Bekræft valget ved at bekræfte, at du vil investere dig selv i opnåelsen af dette mål.

Udform en konkret, detaljeret plan og brug derefter viljen til at udføre den. Hvis målet er at styrke kroppen, kan du udvikle et dagligt træningsprogram, der passer til dit helbred. Hvis målet er at øge følelsen af at være kaptajn i dit eget liv eller at reducere din spildtid, kan du planlægge og implementere en realistisk, meningsfuld tidsplan.

Jeg erindrer en klient, som var plaget af det kroniske kaos, der er forbundet med at søge at gøre for mange ting inden for en vis periode uden en prioriteret plan. Efter i en uge at have implementeret en omhyggeligt forberedt, realistisk tidsplan fortalte han: ”Jeg føler, at jeg er på toppen af situationen. Det er mig, der styrer mit liv, frem for at det er omstændighederne, der styrer mig!” Det er vigtigt at blive bevidst om og at forholde os til de delpersonligheder, som griber forstyrrende ind i viljens brug – Tvivleren, Sabotøren, Dovenlarsen og andre.

Træning af forestillingsevnen

Forestillingsevnen kan anvendes mange steder i vækstprocessen. Nogle af de almindelige billeder, der anvendes inden for psykosyntesen, inkluderer det at se os selv gå langs med et vandløb, befinde os på en eng, besøge et hus, blive til en løve (for at komme i kontakt med vores styrke, assertive side) etc. Vores aktive forestillingsevne kan give os både motivation og energi i vores vækst. (Den aktiverer energierne og kreativiteten i den højre hjernehalvdel). Assagioli bemærkede, at ”billeder og mentale billeder har en tendens til at skabe den tilsvarende fysiske tilstand og ydre handlinger”. (25)

Dette princip anvendes i stort omfang inden for mange områder. Anvendelsen af billeder hos cancer-patienter, hvor Simonton var pioner, er en formålstjenlig anvendelse. Næste gang vi har en øm muskel på grund af overbelastning af en art, kan vi prøve at slappe af i den del af kroppen og se for os, hvordan vi omslutter den med en varm, healende energi, idet vi ser for os, at musklen har det godt igen. Vi kan gøre det flere gange om dagen og være bevidst om virkningerne. Denne billedproces ser ud til at frigøre healende energi i kroppen. Hvis vi er bekymret om en krævende begivenhed i fremtiden, kan vi forsøge denne korte, daglige øvelse: Vi ser for os, hvordan vi håndterer begivenheden på en stærk, effektiv måde. Vi kan endda se for os, hvordan vi nyder den. Eller hvis vi betragter os selv som genert, kan vi se for os, at vi optræder som en tillidsfuld og kompetent person, der er åbenlyst respekteret af andre.

Symbolsk identifikation

Denne metode, som er udviklet af Robert Gerard, indebærer i vores forestilling at ”blive” en beundret person eller ting. Vi identificerer os med visse kvaliteter hos den person eller ting, og er derigennem i stand til at rumme ressourcer hos os selv, som vi tidligere har ignoreret. Psykologisk provinsialisme bliver stadigt mere bekostelig på vores plagede jord. Symbolsk identifikation kan hjælpe os til at udvikle den globale bevidsthed og omsorg, som er nødvendig for at overleve på en planet, som er til at holde ud. Martha Crampton skriver: ”Symbolsk identifikation kan …. anvendes til at udvide vores bevidsthed og til at opnå en dybere følelse af deltagelse i og enhed med universet. At ”blive” symboler som f.eks. en blomst, et træ, en klippe, en flod, havet, solen eller endda galaksen kan være specielt værdifuldt til denne formål”. (26) Jeg foreslår, at vi for en stund forsøger at identificere os med en langsomt flydende, forurenet flod; derpå identificerer vi os med en klar, livlig bjergkilde. Vær bevidst om forskellen i indflydelse fra disse to billeder. Eller vi kan identificere os med et træ, der vokser, eller med en blomst, der springer ud. Vi lader billederne nære vores indre liv. Eller vi kan forsøge symbolsk identifikation med et menneske eller gruppe af mennesker i samfundet eller i andre dele af verden, som er i stor nød.

Opdagelsen af Selvet

Psykosyntesen tilbyder en lang række metoder til at fremme spirituel vækst ved at åbne os for det højere Selvs kreative energier og visdom. Jeg har fundet, at en af de mest værdifulde teknikker er at forestille mig at bevæge mig op ad en bjergvej for at kommunikere med mit højere Selv på toppen. Jeg inviterer til at prøve denne oplevelse nu. (27)

En anden fremgangsmåde til at forøge vores højere Selvs bevidsthed er at forestille os, at vi har en dialog med vores Víse Lærer eller den Víse Kvinde eller Víse Mand i os selv, eller vi kan se for os, at vi rådspørger vores ”indre lys”, som Kvækerne og Mahatma Gandhi refererer til som den indre visdomskilde. For at de kreative energier kan flyde, er det nødvendigt for en stund at slappe af i det analytiske sind og simpelthen have en forventningsfuld åbenhed. Efter at vi har modtaget de intuitive billeder eller budskaber, må vi undersøge dem og forstå dem i sindets ild igennem vedholdende, kritisk tænkning. De kan derpå omsættes til konstruktiv handling. En travl mand beskrev det på denne måde:

Jeg følte mig meget speedet, ude af mig selv og ustabil. Så jeg talte med den gamle Vismand om det, og det første, han sagde, var noget i retning af: ”Du har brug for hvile og for at have tillid til processen; alt vil falde på plads. Hvis du udmatter dig selv nu, vil du ikke være i stand til at gøre de ting, der virkelig bekymrer dig”. Men jeg blev ved at vente på mere og åbnede mig i en forventningsfuld stilhed.

Efter nogle få minutter oplevede jeg et kvantespring i forståelse. Jeg så, at mine bekymringer havde et formål. Den gamle Vismand satte mig i stand til at se, at de nuværende bekymringer var en nødvendig del af den ”proces”, han havde talt om. ”Det er dét her, det handler om for dig lige nu – du er irritabel og anspændt, fordi du går igennem en proces, der handler om at lære at arbejde med mennesker, og du endnu ikke ved, hvordan du gør. Men processen er meget vigtig i din udvikling til et menneske, der kan give noget godt til verden. Det er, som du ved, et nødvendigt skridt væk fra din pæne, men unyttige idealisme. Den er det skridt, der vil gøre din idealisme praktisk og nyttig i verden. Dét er årsagen til, at du kan være tålmodig med dig selv og endda holde resten af dagen fri. Du gør det godt”.

Når vi faciliterer udvikling i rådgivning, terapi og vækstgrupper, finder jeg det nyttigt at invitere mennesker til at se de problemer og vækstproblematikker, som de arbejder med, fra deres højere Selvs perspektiv. Jeg oplevede første gang den transformerende kraft i dette perspektiv, da jeg var klient hos en terapeut, der var trænet i psykoterapi. (29)

Erma Pixley, som er ægteskabs- og familierådgiver og leder vækstgrupper for kvinder, anvender en bred vifte af psykosyntese metoder. Hun beder kvinderne skrive alle de krævende og modstridende roller ned, som de spiller i deres daglige liv og deres forskellige delpersonligheder – f.eks. omsorgsgiveren, det legende barn, den sensuelle elsker, rådgiveren. Hun leder kvinderne igennem en disidentifikation og derpå en selvidentifikationsøvelse for at gøre dem bevidste om deres bevidsthedscenter, som er mere end deres roller eller delpersonligheder. Hun inviterer derpå kvinderne til at føre en indre dialog mellem deres roller og delpersonligheder og navnlig dem, som lægger beslag på for stor en del af dem. Hun foreslår, at de bringer deres indre visdom eller højere Selv ind i denne samtale for at hjælpe dem til at skabe balance og integration mellem deres delpersonligheder. Kvinderne inviteres til hver dag at løfte bevidstheden til et højere og mere inklusivt niveau ved at kontakte menneskehedens essens i sig selv. (30)

Meditation

Assagioli bød indsigter og metoder fra østen til udvidelse af bevidstheden velkommen. (Han lærte sig Sanskrit for at være i stand til at læse østens mystiske tekster på originalsproget). Under Anden Verdenskrig stod han fast på sin stærke overbevisning om menneskehedens enhed, og på grund af denne idé fængslede Mussolini ham som politisk fange. I fængslet bekymrede han sig om sine forældre i Rom, men hurtigt begyndte han at spørge sig selv, ”Hvad får jeg ud af at bekymre mig? Hvad kan jeg gøre, som er mere nyttigt?” Det følgende er det svar, han var overbevist om kom fra hans højere Selv: ”Meditér. Det har du altid ønsket, men haft for travlt”. Da han sad i enecelle, var der ingen, der forstyrrede ham. Han mediterede fire timer hver dag. Resultaterne overraskede ham. Han havde aldrig følt en sådan ro. Han bemærkede, at han aldrig tidligere i sit liv havde været så glad for at leve. (31)

Assagioli beskriver tre typer af meditation: Refleksiv meditation (hvor vi opnår en dyb forståelse af vores ordinære bevidsthed), reception meditation (hvor vi åbner os imod det højere Selvs visdom), og kreativ meditation (hvor vi fornyer og transformerer personligheden). Al effektiv meditation forstås som ”indre handling”, idet den kræver viljestræning og resulterer i spirituelle energier, som i sig selv skaber ændringer. Assagioli giver en kortfattet guide til anvendelsen af de tre typer af meditation. (32) Receptiv meditation er specielt værdifuld i arbejdet med spirituel vækst. I diskussionen af dette beskriver han teknikken ved at anvende et mentalt billede, som giver ro, stilhed og fred — en stille sø, der spejler den blå himmel eller stjernehimlen i nattens stilhed. Han foreslår også gentagelse af en sætning som denne, der stammer fra en salme i de græske mysterier: ”Vær stille, o strenge, så en ny melodi kan flyde igennem mig”. (33)

7. For yderligere udforskning af psykosyntesen

Assagioli, Roberto: Psykosyntese – En samling af grundlæggende skrifter, Forlaget Levende Visdom 2005.

Assagioli, Roberto: Viljens Psykologi, Kentaur Forlag 2005. En guide til udforskning af styrkelse af viljen i alle dens dimensioner.

Churchill, Craig M. Contributions of Psychosynthesis – Toward a Growth Oriented Model of Pastoral Counseling. En upubliceret Ph.D-afhandling, skrevet ved det Teologiske Fakultet ved Claremont, 1973. Tilgængelig fra University Microfilm, Ann Arbor, Michigan.

Haronian, Frank: ”Psychosynthesis: A Psychotherapist’s Personal Overview”, Pastoral Psychology, Efteråret 1976, pp 16-33.

Haronian, Frank: “A Psychosynthetic Model of Personality and Its Implications for Psychotherapy”, Journal of Humanistic Psychology, Efteråret 1975.

Synthesis, The Realization of Self. The Psychosynthesis Journal, which includes a Psychosynthesis Workbook with practical techniques for enhancing one’s growth. The Synthesis Press, 150 Doherty Way, Redwood City, CD 94061.

De følgende papirer er eller var tilgængelige fra The Psychosynthesis Institute, 3352 Sacramento Street, San Francisco, CA 94118.

Crampton, Martha: ”The Use of Mental Imagery in Psychosynthesis”

Keen, Sam: “The Golden Mean of Roberto Assagioli”. An interview with Assagioli shortly before his death, genoptrykt fra Psychology Today.

Kretschmer, W.H., “Meditative Techniques in Psychotherapy”. A description of ways to use meditation in therapy.

Vargiu, James, “Global Education and Psychosynthesis”. Anvendelsen af psykosyntese i udviklingen af global bevidsthed.

8. Noter

1. The Act of Will (Baltimore: Penguin Books, 1974), s. 6 (På dansk: Viljens Psykologi, Kentaur Forlag 2005)

2. Keen, Sam, ”The Golden Mean of Roberto Assagioli”, genoptrykt fra Psychology Today, dec. 1974, s. 98. Copyright, 1974 Ziff-Davis Publishing Company

3. Psychosynthesis (New York: Viking, 1971), s. 35

4. Keen, Sam: “The Golden Mean of Roberto Assagioli”, s. 98

5. The Act of Will (Baltimore: Penguin Books, 1974), s. 14 (På dansk: Viljens Psykologi, Kentaur Forlag 2005)

6. Psychosynthesis, s. 8

7. Ibid., s. 6

8. Ibid., s. 100

9. “Et højere perspektiv på mand-kvinde problematikken” (et interview med Roberto Assagioli ved Claude Servan-Schreiber), Synthesis, Vol. I, No. I, s. 45

(På dansk: Indgår i artiklen Kvindens psykologi, som findes på www.psykosyntese.dk)

10. Ibid., s. 49

11. Psychosynthesis, s. 3

12. Ibid., s. 39

13. The Act of Will (Baltimore: Penguin Books, 1974), s. 200 (På dansk: Viljens psykologi, Kentaur Forlag 2005)

14. Keen, Sam: “The Golden Mean of Roberto Assagioli”, s. 105

15. Psychosynthesis, s. 207

16. The Act of Will (Baltimore: Penguin Books, 1974), s. 205-208 (På dansk: Viljens psykologi, Kentaur Forlag 2005)

17. “The Synthesis of the Nation”, Synthesis, Vol. I, No. 2, s. 8-19 (På dansk: Nationernes psykosyntese. Artiklen findes på www.psykosyntese.dk)

18. Gerard, Robert: ”Psychosynthesis, A Psychotherapy for the Whole Man”, mimeograferet papir, udateret),

s. 5-6. (På dansk: Psykosyntese – En psykoterapi for det hele menneske. Artiklen findes på www.psykosyntese.dk)

19. Ibid., s. 9

20. Psychosynthesis, s. 26

21. Afskrift fra Psychosynthesis, s. 118-119

22. Afskrift fra Psychosynthesis, s. 118-119. For yderligere information om denne øvelse, se Viljens handlinger, s. 211-217 i den engelske udgave.

23. For en udtømmende diskussion af delpersonligheder henvises til en artikel af James G. Vargiu i Psychosynthesis Workbook”, Synthesis, Vol. I, No. I, s. WB 9-47.

24. ”Døren”, Synthesis, Vol. I, No. I, s. WB 50-53 (Artiklen er oversat til dansk og findes på www.psykosyntese.dk)

25. Psychosynthesis, s. 144

26. ”Answers from the Unconscious”, Synthesis, Vol. I, No. 2, s. 145 (På dansk: Svar fra det ubevidste. Artiklen findes på www.psykosyntese.dk)

27. Se Growth Counseling, s. 126-128, for en fuld beskrivelse af øvelsen

28. ”Dialogue with the Higher Self”, Synthesis, Vol. I, No. 2, s. 135. (På dansk: Dialog med det Højere Selv. Artiklen findes på www.psykosyntese.dk)

29. Se Growth Counseling, s. 123

30. Personlig kommunikation. Maj 1979

31. Denne historie er fra C.W. Henderson, Opvågnen (Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall, 1975), s. 170

32. Se Viljens psykologi. (s. 218-231 i den engelske udgave)

33. Ibid., s. 225

Sådan kan du komme videre

Her kan du modtage syv gratis meditationer, hvor du udvikler forskellige sider af dig selv

Læs også artiklen Psykosyntese en integral psykologi og biografien om Roberto Assagioli

Læs introartiklen om energipsykologi

Læs introartiklen om integral meditation